Østerlars kirke

Tilbage til Liste over kirke

Østerlars kirke

Billedserie

Liste over billeder

Østerlars kirke

Bornholms Øster hr., Bornholms amt, Københavns stift. Bornholm. Kirken er opført o.1160 og var i middelalderen viet til Sankt Laurentius. I gulvet er fundet mønter slået i 1157. Bygningen består af apsis, rundkor og rundskib. Muren er opført af rå og kløvede marksten. Til sokler, buer og muråbninger har man benyttet silurkalksten fra Åkirkeby. Apsisrundningen har frise af dobbeltbuer, der kan minde om stilen fra apsis i Lund Domkirke. Norddørens portal har fine profiler og tympanon med dobbeltkors i dobbeltring, hvilket tyder på skånsk påvirkning. Rundskibet i tre stokværk er 16 meter i udvendig diameter. Kirken har oprindelig haft små romanske vinduer, som er blevet udvidet efter reformationen. Kirken har øverst haft åben vægtergang indtil det kegleformede tag blev opført i 1600-tallet. Siden opførelsen har man opført en række støttepiller for at holde på ydermuren, de fleste støttepiller stammer fra 1500-tallet. Våbenhuset er opført i 1870. På kirkegården ses et fritstående klokketårn.

Foran våbenhuset står en runesten fra o.1070 med indskriften: Thykil rejste sten søn " I våbenhuset ses en runesten fra o.1100 med indskriften: "Broder og Emund lod rejse denne sten efter deres far Sigmund. Krist og Sankt Mikkel og Sankta Maria hjælpe hans sjæl."

Østerlars kirke og Bornholms tre øvrige rundkirker har været genstand for mange teorier, forsvarskirker, opbevaringskirker, astronomiske observationsposter o.l. ingen har dog givet et fuldgyldigt svar. I bogen "Bornholms mysterium" (Bogan 1993 ISBN 87-7466-225-2) sætter Erling Haagensen kirkerne i forbindelse med Tempelridderne fra Sydfrankrig og Den hellige Gral. Senere undersøgelser har påvist et hulrum under kirken. Da Vinci-mysteriet har atter skabt interesse for spørgsmålet, hvad kan man finde i dette hulrum, og på Bornholm går diskussionen livligt, om man skal grave ned for at afdække hemmelighederne. Tryk på nedenstående links og læs mere om Østerlars kirke.

Bornholm Info

Østerlars kirke

I rundskibet er opført en indre ringmur, der bærer de øvre stokværk og en omløbende gang, der dækkes af et tøndehvælv. Midterpillen har 6 arkadebuer som fører ind til den indvendige åbning, der kaldes Ovnen, her står en romansk døbefont opstillet på teglstenssokkel. Skibets gulv har oprindelig været belagt med brosten men er nu belagt med klinker. Skibets indre diameter er 13 meter, midterpillens ydre diameter er 6 meter, den ydre rundgang er altså kun 3,5 meter.

Korbuens åbning har oprindelig kun været 2,8 meter men er senere blevet udvidet. Man har fundet spor af sidealtre omkring korbuen. Prædikestolen er fra 1595. Altertavlen er et træskærerarbejde fra o.1600. Siden slutningen af 1800-tallet har den været fjernet fra alterbordet, men i 1956 blev den nystafferet og atter placeret på sin oprindelige plads. Paul Høm stod for stafferingen og har udført de to malerier i felterne. På rammeværket står to indskrifter på latin: "I 1605, da velbyrdig mand Hans Lindenow, herre til Ørslev, var denne ø's lensmand og Lars Olsen denne kirkes præst, blev denne tavle malet med sine farver, Gud til ære og kirken til pryd", "I 1638, da velbyrdige mand Holger Rosenkrantz, herre til Demmestrup, var befalingsmand på denne ø og Thomas Mikkelsen Vejle præst for hjorden her, blev denne tavle på ny malet med tilføjelse af figurer".

Paul Brieghel Høm (1905-1994)

Paul Høm stod i malerlære 1921-24 og gik på Kunstakademiet i København 1924-1929 hos Aksel Jørgensen og Sigurd Wandel. Han har udstillet på Charlottenborg Forår, Charlottenborg Efterår og Den frie Udstilling fra 1933. Paul Høm kastede sig primært over figurmaleriet, inspireret af læreren Aksel Jørgensen. I 1943 slog han sig ned i Gudhjem, hvor det nære venskab med bl.a. Helge Nielsen og det høje lys påvirkede hans farvesyn. Med basis i en stærk og lys kristen livsindstilling blev motivkredsen næsten udelukkende hentet i den religiøse verden og i beretninger fra det nære familieliv. De mange kirkeudsmykninger er oftest udført i tæt samarbejde med arkitekten Rolf Graae og i nært samarbejde med hustruen Lisbet Munch-Petersen.

Kirkeudsmykninger: Albæk kirke (Dronninglund hr.) altertavle (1947); Hæstrup kirke (Børglum hr.) altertavle (1949); Kvong kirke freskomalerier, alterbilleder, gobelin og glasmosaikrude (1952-54); Østerlars kirke alterbilleder (1956); Faster kirke (Bølling hr.) glasmalerier (1957); Bryndum kirke (Skast hr.) altertavlemalerier (1959); Christianskirken (Lyngby) kors og freskomalerier (1963); Ribe Domkirke 5 glasmosaikruder, (1973, s.m. Lisbet Munch Petersen, flyttet til Kastelskirken i Rønne 1986); Ballerup Vestkirken gobelin (1973 i samarbejde med Vibeke Høegsbro); Vognsild kirke altertavle (1974); Østermarie kirke krucifiks og farvesætning (1974); Struer kirke altertavle og glasmosaikker (1981).

Udvendigt på den indre ringmur ses kalkmalerier over arkadebuerne, de dateres til o.1325 og blev afdækket i 1882. Kalkmalerierne blev restaureret af Kornerup i 1889 og genrestaureret i 1960 af G.M.Lind, ved denne genrestaurering fandt man fragmenter af kalkmalerier på skibets ydervæg, disse blev dog atter overkalket. I 2005 blev kalkmalerierne prøveafrenset af Nationalmuseet, arbejdet skal gøres færdigt i 2006. Billedfrisen viser scener fra Jesus barndomshistorie og Passionen. De enkelte scener er anbragt i arkitekturrammer, hvis trepasbuer med krabbeblade og korsblomster bæres af fialeprydede søjler med trefligede bladkapitæler. Over hver arkade rejser sig en lille rødstensbygning med bæverhaletag.

I Bebudelsen står Gabriel og Maria under hver sin arkade, Maria med krone trækker sig forskrækket tilbage og hæver afværgende hånden. Dernæst ses Besøgelsen, Maria og Elisabeth er klædt i fornemme dragter, Maria bærer stadig krone, Elisabeth bærer konelin. I Fødslen ligger Maria med det indsvøbte Jesusbarn højt hævet i armene, bagved Maria ses krybben med æsel og okse, nu bærer Maria det samme konelin som Elisabeth under Besøgelsen. Til venstre sidder Josef i sin egen arkade med hånd under kind, han ser ind til mor og barn. I Sædeunderet kommer Herodes soldater ridende på to bastante heste, bonden peger videre fremad mens konen ligger på knæ og høster med et segl, bonden er forbavsende fornemt klædt, især er den fornemme hat bemærkelsesværdig. I næste felt anes et liljescepter, som formodentlig hører til Herodes, der beordrer Barnemordet. Efter en lakune kommer en scene, der kan være svær at tolke, muligvis er det Korsslagningen. Under den følgende arkade ses Korsfæstelsen, den tungt hængende Kristus er fortrinligt tegnet, Kristus flankeres af Maria og Johannes med hånd under kind og tonsur. I den næste arkade ses Opstandelsen, Kristus stiger op af sarkofagen med sejrsfanen i hånden, han skræver hen over soldaterne, som sover foran sarkofagen. Efter Opstandelsen er indskudt et par små billeder, kun det øverste kan tydes, her ses Kristus som Smertensmand med tomt skriftbånd. Billedfrisen afsluttes med Danmarks folkerigeste Dommedag.

Dommedagsbilledet omfatter mere end 150 personer. Længst til venstre blæser dommedagsengle i basun. I midten ses Kristus i mandorla, han sidder på en regnbue og hviler fødderne på en anden regnbue. Han viser sine vunder og fra hans mund udspringer to sværd. Den dømmende Kristus flankeres af tre friser. Øverst til højre for Kristus ses apostle og martyrer samt Maria, der holder pinselredskaberne (normalt er det engle som holder pinselredskaberne). I den nederste frise står de døde op af gravene. Til højre for Kristus har de døde glorie, det er de frelste, som bevæger sig hen mod Kristus i midten.

Til venstre for Kristus står de fortabte op af gravene, de har ingen glorie og føres hen mod Helvedgabet. Blandt de fordømte ses også gejstlige med tonsur. En kæde er slået om et bundt fordømte, som trækkes hen mod Helvedgabet af en djævel, bag de lænkede truer en djævel med en hammer. I Helvedgabet ses Lucifer, han er skildret frontalt som et modstykke til Kristus. Øverst på Helvedsiden ses en række martyrer og helgener, bortset fra denne række bevæger alle personer sig fra venstre mod højre, de frelste går mod Kristus, de fortabte går væk fra Kristus mod Helvedet. I denne Dommedag er der ingen sjælevejning og ingen Himmelborg som modstykke til Helvedgabet.

Den råt tilhugne granitkumme stammer fra Rø kirke, under mundingsranden ses omløbende tovsnoning og perlerække. Fonten er ikke registreret i Mackeprang.