Tybjerg kirke

Tilbage til Liste over kirke

Tybjerg kirke

Tybjerg kirke

Tybjerg hr., Præstø amt, Roskilde stift. Sydøstsjælland. I middelalderen har kirken muligvis været viet til Vor Frue. Kor og skib blev opført o.1175 af Faksekalk tilhugget i kvadre. Omkring døre og vinduer er brugt kridtsten. De oprindelig vinduer i koret er bevaret mod øst og nord i tilmuret tilstand. O.1400 blev skibet forlænget mod vest, forlængelsen blev opført i munkesten. I sengotisk tid o.1500 opførtes tårn, sakristi, våbenhus og et kapel mod syd, alt i munkesten. Gavlblændingerne varierer men er alle af den etagedelte sydsjællandske type. Alle åbne vinduer stammer fra istandsættelsen i 1862-63.

Skibet set mod øst

Altertavle

Altertavle

Korbue

Skibets 1.fag østkappe, Dommedag

Skibets 1.fag østkappe, Dommedag

Skibets 1.fag østkappe, Dommedag

Skibets 1.fag triumfvæg mod nord

Skibets 1.fag sydkappe, Helvedet

Skibets 1.fag sydkappe, Helvedet

Skibets 1.fag sydkappe, Helvedet

Skibets 1.fag vestkappe, Sjælevejning

Skibets 1.fag vestkappe, Sjælevejning

Skibets 1.fag nordkappe, Himmelborgen

Skibets 2.fag østkappe, Skabelsen

Skibets 2.fag nordvæg, Sankt Georg

Døbefont

Den fladt rundede korbue står stadig med oprindelige kragbånd. Omkring 1430 fik skibet indbygget krydshvælv i forbindelse med udvidelsen mod vest, o.1434 blev skibets hvælv udsmykket af Højelseværkstedet. Altertavlen er udført af Abel Schröder d.y. i 1658. Prædikestolen er fra 1800-tallet med påsatte renæssancedele fra 1600-tallet. På Triumfvæggen ses adelsvåben med vildsvin og egern, de tilhører familien Basse, som ejede Tybjerggård 1386-1446. I skibets 1.fag på den søndre skjoldbue ses et våbenskjold for Otto von Voss, der var foged på Tybjerggård til 1434.

I 1883 afdækkede Kornerup kalkmalerierne i koret og på korets vestvæg, kalkmalerierne dateres til o.1175.. Korets kalkmalerier er så stærkt overmalede, at man må kalde det en rekonstruktion, ved en nyrestaurering i 1979 valgte man at opmale Kornerups rekonstruktion, som giver et indtryk af farverne i 1200-tallets kirke. På korets vestvæg ses Kain og Abels offer omkring korbuen. På nordvæggen ses apostle omkring vinduet og Bebudelsen mod vest, Maria har koneklæde og er barfodet. I korbuens top ses Gudslammet, i vangerne ses kronede kvinder (Kardinaldyder ?).

Kalkmalerierne i skibets hvælv blev afdækket og restaureret i 1938, kalkmalerierne dateres til o.1434 og tillægges Højelse-værkstedet. I skibets 1.fag ses i østkappen en Dommedagsmajestas. Kristus sidder tronende med vunder, i tekstbåndet står mod nord VENITE BENEDICTI FILI PATRIS MEI PRECIPITE REGNUM ETERNUM (:Kom I velsignede, min faders børn, I skal arve det evige rige) mod syd ITE MALEDICTI IN IGNUEM ETERNUM (Gå I forbandede, til den evige ild). Kristus flankeres af Maria og Johannes, i Johannes tekstbånd står PATER DOMINI PATER POPULUM TUUM (Fader, Herre Fader, (se) dit folk) Under Kristus ses to basunblæsende engle i medaljon og døde som står op af gravene. På tekstbåndet ved basunenglene står "Stå op I døde, kom til doms." Et andet tekstbånd siger "Alle de synder, som forbandede mænd har gjort ... bliver da så åbenbarlig for al himmerig og jorderig, at hver mand ser andens ondskab." Orme gnaver i de indhyllede lig. Frøer som har gnavet i de døde kravler op på kisterne, en halshugget røver kravler op af kisten med sit hoved på en stage, han er dømt til evig pinsel i Helvedet. De døde ifører sig hud og hår. I sydkappen ses Helvedet. En mand rides af en djævel, to kvinder bringes af et flyvende uhyre med rovdyrgab og hjortetakker, en vinget djævel blæser i et horn, de fortabte drives ned i det brændende Helvedsgab med kødkroge.

I vestkappen ses Mikael sjælevejer og Laurentius med kalk. Mikael og en djævel kæmper om sjælen, som ser bedende op på Mikael. Sjælens gerninger ligger i den ene vægtskål som en slags æg, djævle prøver at tynge vægtskålen ned. Ofte hjælper Mikael Sjælevejer med en finger, men her er det Laurentius som kommer sjælen til hjælp. Han lægger en tung genstand i den anden vægtskål, som tynges ned. Denne genstand ligner en kalk. I Legenda Aurea fortælles legenden om den tyske kejser Henrik II, som døde med nogle svære synder på sin samvittighed. Djævlen var sikker på, han ville få hans sjæl ved sjælevejningen, men Laurentius trådte frem og lagde en alterkalk i vægtskålen, fordi kejseren havde skænket en kalk til en Laurentius-kirke. Denne fremstilling i Tybjerg kirke er næppe en skildring af Henrik II, men motivet kan være inspireret af historien i Legenda Aurea. Sjælevejningen er ikke central i den kristne religion men er et levn fra ægyptiske religioner. For datidens teologer har det nok heller ikke været centralt, men for det jævne menneske har vægten været forståelig. I nordkappen ses Himmelborgen, ved porten står Peter og lukker de salige ind i Paradiset.

I skibets 2.fag ses i østkappen en Skabelsesmajestas. Gud sidder tronende i en regnbuemandorla, omkring ham ses himmellegemer. Mandorlaen flankeres af englekor. Til højre ses landdyrene og træer, til venstre ses fugle fisk samt Lucifer og andre troløse, som nedstyrtes i Helvedsgabet. Ved nordvinduet ses et fragment af Sankt Georg og dragen fra o.1550, Sankt Georg har ikke lanse men sværd, billedet blev afdækket i 1938 af E. Lind og står næsten urestaureret. I tårnrummet ses fragmenter af et skib fra o.1550.

Tryk på nedenstående link og læs mere om Satans fald i Tybjerg kirke.

Satans fald i Tybjerg kirke

Den romanske granitdøbefonten er en monolit og er af Slagelsetypen, kummen er firkløverformet. Fonten er registreret i Mackeprang - Sjælland - Slagelsetypen - Firkløverformede.