Augustinerordenen og domkapitlernes regler

Tilbage til forside

Augustinerordenen. Den hellige Augustin forfattede i 400-tallet ordensregler for præsterne ved domkirken i Hippo i Nordafrika, hvor han var biskop. I 760 forsøgte biskop Chrodegang af Metz at indføre disse regler for domkirkens kannikker, der skulle bo, spise og sove sammen samt leve i cølibat, dog var privat ejendom tilladt, hvilket formodentlig har skabt visse problemer i forhold til fællesskabet. I 816 indkaldte Ludvig den Fromme til et møde i Aachen for at reformere klostre og kannikkesamfund. Mødet førte til de såkaldte Aachen-regler, der bygger på Chrodegangs ordensregler og ligeledes giver tilladelse til privat ejendom.

I forbindelse med de gregorianske reformer i slutningen af 1000-tallet begynder domkapitlerne at indrette sig efter Augustins regler. Det drejer sig om Augustins såkaldte anden og tredje regel, hvor den tredje regel skulle være skrevet til et søstersamfund, som Augustins søster oprettede. I den tidlige middelalder blev denne tredje regel omskrevet, så den også var gældende for munke, i 1067 blev den ændret, så den også var gældende for kannikkerne i Reims. I 1095 blev Augustinerordenens regelsæt endelig udformet.

Augustinerordenen adskiller sig fra benediktinerordenen ved at være beregnet for præster, der skulle virke i verdenen uden for klostrene, hvorimod benediktinermunkene trak sig tilbage fra verdenen. Augustinerordener blev i begyndelsen dannet ved kapitlerne omkring de store kirker, men i løbet af 100-tallet grundlagdes et stort antal augustinerklostre over hele Europa. Augustinernes ordensregler dannede grundlag for en række nye klosterordener som præmonstratensere, dominikanere, antonittere og birgittinere.

De enkelte augustinerklostre var underlagt den stedlige biskop og havde ikke nogen fastere tilknytning til andre augustinerklostre, der dannedes dog en række sammenslutninger, hvor et kloster fungerede som moderkloster. Disse klostre opretholdt en vis kontakt, bl.a. gennem fællesmøder, men ordenen havde ikke nogen fælles klædedragt, tilhørsforholdet til domkapitel og lokale sammenslutninger bestemte farve og udformning. Augustinermunkene blev kaldt korherrer, fordi deres vigtigste beskæftigelse var kortjeneste ved daglige messer og tidebønner samt sjælemesser, hvilket stillede store krav til munkenes musikalske uddannelse.

I Danmark oprettedes et augustinerkloster på Eskildsø i 1145, dette gik dog i forfald, og i 1165 tilkaldte Absalon sin studiekammerat fra Paris, Vilhelm, og indsatte ham som abbed, Vilhelm flyttede klosteret til Æbelholt i 1176. I begyndelsen af 1100-tallet overgik domkapitlet i Viborg til augustinerordenen, senere overgik præstesamfundet ved Dalby kirke i Skåne og Vestervig også til augustinerordenen. I Viborg stift fik det stor betydning for udbredelsen af augustinerklostrene, i Grinderslev (Salling) oprettedes et kloster før 1176 og i Viborg oprettedes to nonneklostre ved den nu nedlagte Sankt Budolfi kirke og Asmild kloster (grundlagt før 1167).

Klosteret i Tvilum er grundlagt af biskop Gunnar af Ribe mellem 1246 og 1249. Domkapitlet i Ribe blev oprettet i 1145 under biskop Elias, som forsøgte at skabe et kanniksamfund efter Aachenreglerne, der har dog været nogle problemer, for i 1169 pålægger paven, at kannikkerne i Ribe skal leve efter augustinerreglerne. De to følgende bisper forsøger at opretholde domkapitlet, men i begyndelsen af 1200-tallet flytter kannikkerne fra klosteret ud i egne huse. I 1245 forsøger biskop Gunnar ved brev at få kannikkerne til at leve efter augustinerordenen, men det lykkedes ikke, og i 1246 vælger Gunnar at træde ind i franciskanerordenen og skænke sine private ejendomme ved Tvilum til et augustinerkloster, Gunnar døde i 1249.

Klosteret i Tvilum regnede Dalby kloster som moderkloster, hvilket kan betyde, at det var munke fra Dalby, som grundlagde klosteret. Biskoppen i Århus skænkede kirkerne i Gjern og Tvilum til klosteret, sognekirken i Tvilum må være den såkaldte Ladegårds kirke, der formodentlig har ligget, hvor den nuværende Tvilumgård ligger. Ladegårde blev ofte oprettet i forbindelse med stordrift omkring klostrerene, især cistercienserne benyttede disse ladegårde, idet de lod lægbrødrene stå for dyrkningen, ved Vitskøl kloster findes stednavnene Overlade og Sønderlade og ved Voer kloster kendes Voerladegård. Klosterets munke var præsteviede og fungerede som præster i Gjern og Skorup, desuden har klosteret har jorde i Grønbæk, Aidt, Vejerslev og Lemming. Klosteret har optaget lægsbrødre, men i 1298 advares mod, der optages for mange, det skal helst være folk, der kan et håndværk eller et arbejde. Desuden har klosteret haft novicer, der gennemgik en prøvetid på 12 måneder, klosteret har fungeret som præsteskole for novicerne. Efter reformationen kunne klosterets munke forsørge sig selv som præster, da de var præsteviede, derfor skulle klosteret ikke fungere som forsørgelsesanstalt for ældre munke og blev nedlagt allerede i 1537.