Sløjfeportaler

Tilbage til Hovedside

I Danmark finder man portaler, hvor overligger eller tympanon er pyntet med et kringlet ornament, der kan minde om en sløjfe. Motivet kendes i Danmark kun på kirker i egnen nord for Randers, men motivet kendes også fra runesten i området og på Bornholm samt i Skåne. Mackeprang har behandlet motivet i Danmarks middelalderlige døbefonte og i Jyske granitportaler. Desuden er motivet behandlet i Romanske stenarbejder 4 (Hikuin 1989 ISBN 87-87270-23-4) i artiklen Skjulte informationer af Poul Pedersen (s.80-85). Ud over de nedennævnte monumenter kan her nævnes domkirken i Modena, hvor man også finder sløjfemotivet på kirkens sydportal. Desuden vil jeg gøre opmærksom på en søjlebase på apsis i Staby, hvor roden af et liljemotiv kan minde om sløjfemotivet.

I Danmarks middelalderlige døbefonte (s.18-19) skriver Mackeprang bl.a., at ud over det håndværksmæssige kan man måske også påpege en stilmæssig tradition. I bogen "Dyreornamentikken i Norden" påpeger Sophus Müller, at levn fra fortiden lever videre i den romanske stenkunst. Den kringleformede udsmykning på svenske runestene opfattes af nogle, som lån fra irsk stenkunst, andre mener, den stammer fra orienten og over Norden er kommet til Irland. Denne kringleformede ornamentik genfinder vi på de såkaldte sløjfeportaler i Hem (Onsild hr.) Tvede (Gassum hr.) Kousted (Nørhald hr.) Gimming og Lem (Støvring hr.) Grensten og Skern (Middelsom hr.) Ølst (Galten hr.) og Mørke (Øster Lisbjerg hr.). Disse kirker ligger på en stribe fra Mariager Fjord og sydpå med tyngdepunkt omkring Randers. Den kringleformede løkke bruges til at sammenknytte portalens to rundstave på dækstenen. Med nogen fantasi kan man opfatte portalens indramning som runestenenes tekstindramning, f.eks. det nederste af tekstindramningen på Århus-stenen. I samme område har man fundet Ålum-stenen, Skern-stenen og Sjelle-stenen. Ornamentet findes dog ikke på Randersegnens granitfonte. Kun på fonten i Hanning kirke (Bølling hr.) i Nordvestjylland finder man ornamentet på foden, dog i en noget forenklet form.

Mackeprang skriver i Jyske granitportaler (s.284-90) at præstedøren i Sønder Onsild og to vinduesoverliggere i Bjerregrav ligeledes er udsmykket med dette ornament. Mackeprang deler denne udsmykning op i to typer, den lukkede og den åbne. Den lukkede findes på portalerne i Lem og Kousted samt på præstedøren i Tvede, her ender sløjfen i en stump spids og bueslagene er snøret fast sammen, så der er minimal plads mellem de enkelte bestanddele. Den åbne type er efter Mackeprangs mening mere slap, og motivets enkelte bestanddele er mere tynde. Mackeprang mener, at den lukkede type er den ældste, men han mener ikke der er stor tidsforskel mellem de to typer. De to vinduesoverliggere i Bjerregrav hører til den lukkede type. Præstedøren i Sønder Onsild betegner Mackeprang som en variant, idet der er tale om et dobbelt bueslag, som samles i et hoved. Mackeprang påpeger et skånsk fund, som er fremkommet, siden han skrev om sløjfeportalerne i Danmarks middelalderlige døbefonte. Det drejer sig om den såkaldte planke fra Brågarp i det sydvestlige Skåne. Her mener han, der er tale om en forbindelse til de tidlige stavkirkers udsmykning, og sløjfemotivet er et levn fra en foregående stilperiode. Mackeprang mener, at sløjfemotivet på kirkerne nord for Randers må stammer fra midten af 1100-tallet.

I artiklen Skjulte informationer behandler Poul Pedersen skaktavlkvadrene og forsøger at finde en forklaring på disse reliefkvadres tilstedeværelse i murværket. Under arbejdet kontaktede han en frimurer, som kunne fortælle ham, at den første loge blev grundlagt i 1717 i London, men at frimurerbevægelsen sandsynligvis har sin oprindelse i de middelalderlige lavs-sammenslutninger. I forbindelse med de store domkirkebyggerier i 1100-tallet, rejste håndværkerhold fra sted til sted og opførte kirkerne, ofte blev de udlånt af en biskop, som havde fået en domkirke opført i sit eget område. Disse omrejsende håndværkere var ikke beskyttet af de lokale lavs-sammenslutninger, og dannede derfor deres egne lav, der måtte være hemmelige, da de var i modstrid med de lokale by-lav. Under domkirkebyggerierne opførte man en byggehytte, som var opholdssted for håndværkerne, her varetog man også håndværkernes økonomiske interesser, og man uddannede nye håndværkere. Byggehytten var ofte en træbygning ved kirkens sydmur, og der var direkte adgang fra hytten til kirken gennem en portal, der var flankeret af to søjler, der skulle symbolisere søjlerne i Salomons tempel. Disse søjlers betydning kunne føres tilbage til de ægyptiske templer, hvor de symboliserede det grundlæggende i alt liv, det åndelige og det legemlige. Symbolsproget var, at den skabende tanke skal følges af en fødende virkeliggørelse, gik man gennem søjler skulle de ophøjede tanker eller bønner gøres til en positiv handling.

I artiklen nævnes to søjler, som stod foran domkirken i Würzburg, disse søjler havde sløjfeornamenter og blev betegnet som søjler fra en byggehytte. Domkirken blev bygget i 1030 og søjlerne blev kaldt Jachin og Boaz. Søjler blev flyttet til et Mariakapel i 1821 og gik i glemmebogen. Under 2.Verdenskrig blev domkirken alvorligt beskadiget og man frygtede søjlerne var blevet ødelagt, men de blev genfundet og vil blive genopstillet ved domkirken. I ruinerne af Einhardt-katedralen i Odenwald, som blev opført i 821, har man fundet et søjlefragment med et sløjfemotiv. Fundet blev gjort af en strømpefabrikant, der mente motivet er en strømpemaske, fundet vil blive opstillet på strømpefabrikken ELBEO's strømpemuseum.

Tryk på nedenstående link og se sydportalen på domkirken i Modena, bag løverne ses en søjle med sløjfemotivet. Tryk på den lille pil til venstre for FOTO og vælg 1, ved at trykke på Avanti kan man se 73 billeder fra domkirken i Modena.

Modena domkirke