Tirsted kirke

Tilbage til Liste over kirke

Tirsted kirke

Billedserie

Liste over billeder

Tirsted kirke

Fuglse hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken har i middelalderen været viet til Sankt Nikolaus eller Sankt Hans. Kor, skib og tårn er opført i senromansk tid af teglsten over sokkel af to retkantede fremspring. På murværket forbindes hjørnelisener foroven med gesimser med varierende kombinationer af buefriser, savskifter og tandsnit. Østgavlen har to rundbuevinduer, der adskilles af en tynd rundstav, i højde med tagskægget er der fladbuefriser, øverst indrammes arkadeblændingerne af dobbelte savskifter. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. I skibets nordmur ses den tilmurede norddør. De romanske vinduer er genåbnede eller rekonstruerede. Tårnets underdel er oprindelig til tagfodshøjde, overdelen er senere. Våbenhuset er opført i 1892, da kirken gennemgik en omfattende restaurering ved arkitekt Ove Petersen. I 1607 fandt man en runesten i kirkens sydmur, stenen står nu på Nationalmuseet, den er 3 meter høj og 5 meter i omkreds, ud over en del skålformede fordybninger fra den yngre stenalder ses runeindskriften "Asrad og Hilduld rejste denne sten efter deres frænde, Frude. Han var mændenes fører, og han fandt døden i Sverige i Frøgers flok, da alle viginger døde" indskriften menes at være samtidig med indskriften på Jelling-stenen.

Kirkebygningen knytter sig til de lollandske teglstenskirker, som er påvirket af den romanske teglstensarkitektur i Nordtyskland, især den holstenske. Stilen er dog ikke gennemført som en tro kopi men er tillempet til en lolland-falstersk stil. Det vides, at kronen havde kaldsretten til kirken allerede før reformationen. Efter reformationen hørte kirken under kronen til 1687, da den blev mageskiftet med Jens Juel til Jyllinge, der også ejede Tostrup. I 1729 blev Tostrup hovedsæde for grevskabet Christianssæde, grev Chr. Ditlev Rewentlow foretrak Tirsted kirke som hovedkirke for Skørring kirke. Kirken forblev under grevskabet til 1924, da den overgik til selveje.

Skibet har i gotisk tid fået indbygget hvælv, som har været udsmykket af Elmelunde-værkstedet. Ved restaureringen i 1892 blev disse hvælvet fjernet og det oprindelige flade træloft genskabt. Tårnets underrum åbner sig i to etager mod skibet ved dobbelte arkader, den nederste pille er rund, den øverste pille er falset. I triumfvæggens to nicher står to sidefigurer fra et korbuekrucifiks skåret af Claus Berg o.1515, figurerne stammer fra Brahetrolleborg kirke, det tidlige Holme kloster, selve krucifikset findes i Fjenneslev kirke. Prædikestolen i højrenæssance er udført af snedkeren C.L.S., i felterne ses nyere evangelistmalerier. Et kistelåg af granit findes nu i Maribo museum.

Kornerup afdækkede kirkens kalkmalerier i 1889. Kirkens murværk er plaget af stærk fugtoptrængning, der medfører udskilning af salte, som afstøder kalkmalerierne, man mener, det skyldes, at kirken er bygget på en salthorst. Trods mange forsøg på dræning fortsatte problemerne. Kalkmalerierne er blevet genrestaureret i 1929 af E.Rothe, i 1940 og i 1964 af E.Lind, i 1973 af R.Smalley. I 1973 opgav man at bevare kalkmalerierne på væggene i koret og begyndte at trække dem af og genopsætte dem op på lærred, desværre var Pinseunderet og Dommedag sat så dårligt op på lærredet, at pudsen en nat faldt ned, kirketjeneren brugte pudsnedfaldet til sine høns, så alle spor nu er væk. Da man i 1994 restaurerede kirken, blev Pinseunderet og Dommedag rekonstrueret efter akvarelkopier og genopsat. Men saltudskilningen fortsatte, og i 1999 var korets kalkmalerier i så dårlig stand, at man valgte at trække de mest ødelagte af og sætte dem op i vestendens galleri. Det var dog ikke muligt at trække alle kalkmalerierne af, så nogle har man foreløbig restaureret, de aftrukne kalkmalerier er markeret med konturstreger. Dette er en midlertidig løsning som bestemt ikke er god, men indtil man finder økonomiske midler og en brugbar teknik, må man affinde sig med denne uskønne løsning. Ikonografien i Tirsted kirke er dog så unik, at det trods alt er bedre end ingen ting.

Da Kornerup afdækkede kirkens kalkmalerier i 1889, fandt han Elmelunde-værkstedets udsmykning i hvælvet. Bl.a. fandt han en Dødssyndsmand, som blev kopieret i akvarel. Billedet ligner ikke andre billeder fra Elmelunde-værkstedet, derfor tillægges det ofte Brarup-værkstedet. De syv dødssynder var Superpia (Hovmod) Ira (vrede) Gula (Frådseri) Luxuria (Utugt) Invidia (Misundelse) Avaretia (Gerrighed) Acedia (Dovenskab), havde man dyrket disse synder gav det problemer på Dommedag, derfor måtte man skrifte og bede nogle rosenkranse og betale aflad. På Dødssyndsmanden markeres, hvorfra de forskellige dødssynder udgår. Dødssyndsmanden er et Memento Mori, der skal advare mod at begå dødssynder og opfordre til at bekende sine synder, inden man dør. Kornerup fandt udsmykningen grov og ikke bevaringsværdig, han opfattede Dødssyndsmanden som en kvinde med 7 delfiner. Han indstillede til bevaringskommissionen, at billederne ikke blev restaureret, og da præsterne ved kirken fandt billedet uhøvisk og havde lukket kirken for menigheden, indtil billedet atter blev tildækket, besluttede man ikke at gøre mere ved denne udsmykning men hugge hvælvene ned og bragte kirken tilbage til den oprindelige romanske stil med fladt loft. Derfor kan Dødssyndsmanden i dag kun ses på den akvarel, som Kornerup udførte i 1889. Skriftbåndene er sat forkert, enten har maleren sat dem forkert, fordi han ikke kunne læse, eller også har Kornerup tydet teksten forkert. Billedet har været afdækket og atter overkalket i 1732, på det tidspunkt mente man, det skildrede historien om 7 røvere, der havde fanget en pige og gemt hende på kirkeloftet, det lykkedes imidlertid pigen at slippe væk, og hun angav de 7 røvere, som blev fanget.

Kalkmalerierne i koret har en stifterindskrift, der nævner Henning Kabel. Han ejede Tostrup fra 1397 og var endnu i live i 1430. Dette daterer kalkmalerierne til begyndelsen af 1400-tallet. Korets kalkmalerier er udført af det såkaldte Tirsted-værksted. Her ses store figurer tegnet med en ret grov streg, figurerne er ikke skildret psykologisk, stilistisk har man fjernet man sig fra den høviske stil i 1300-tallet, i 1400-tallet er historien vigtigere end det dekorative. Korudsmykningen viser dele af en meget dybsindig ikonografisk udmaling. Her forbindes Gamle og Ny Testamente efter de principper, som lærde teologer dyrkede i 1100-tallet og 1200-tallet, dette sammenhæng mellem Ny og Gamle Testamente samt opbyggelsen af helgenlegender blev samlet af Jacobus da Voragines i Legenda Aurea o.1265, i Tirsted ses f.eks. Kobberslangen fra Det gamle Testamente sat under Korsfæstelsen. Nogle sammenstillinger har været lokale eller taget fra skrifter, som nu er forsvundet, derfor kan de være svære at tolke i dag. Sammenstillingen bygger dog ofte på to kendte typologiske værker Speculum Humanae Salvationis og Biblia Pauperum. Kronologien i Det gamle Testamente brydes ofte til fordel for den symbolske betydning. Billederne i Tirsted er malet i tre bånd, men kun få steder ses det lodrette sammenhæng.

På korets vestvæg over korbuen ses skabelsen af elementerne, skabelsen af træer og planter samt skabelsen af dyrene. På skabelsen af dyrene ser man Gudfader holde en fisk i hånden, Kristus=fisk. På de andre billeder holder han også noget i hånden. På korets nordvæg ses fra vest Bebudelsen, Besøgelsen, Kain og Abels offer, Brodermordet, Babelstårnet og Isaks ofring. På Bebudelsen er et foster på vej fra Gud ind gennem Marias øre. På Besøgelsen ses Maria og Elisabeth med fostre i maven. Skildringen med fostre i maven er ret usædvanlig i Danmark, men kendes fra udlandet, hvor man også havde skulpturer, der kunne åbnes, så man kunne se fostret i maven. Kain og Abels offer og Brodermordet ses under Bebudelsen og Besøgelsen.

Efter vinduet ses en scene, der tolkes som Babelstårnet. Dette ligner ikke umiddelbart historien om Babelstårnet, det kan være en lokal historie eller en særlig udlægning af en gammeltestamentlig historie. På en bakke står en murer og opfører en murstensbygning, en kronet person står med hænderne fremme, muligvis har han skubbet den tredje person væk. Den tredje person er tumlet omkuld på marken, denne person har strithår som Kain, han må være ond. Historien kunne hænge sammen med beretninger om onde personer, der om natten nedriver et byggeri, som er opført om dagen. Historien kunne også hænge sammen med Gideon, som omstyrter den gamle gud Baal og bygger et nyt alter til Jahve, og endelig kunne det være en noget omformet fremstilling af Josef der puttes i brønden af brødrene, som den fremstilles i Biblia Pauperum. Længst mod øst ses Isaks ofring, her er vædderen, som skal ofres i stedet for Isak, hængt op i træet.

På korets østvæg mod nord ses et billede som indeholder Isak velsigner Jakob, Esaus jagt og Jakobs drøm. Midt på østvæggen ses Indtoget i Jerusalem, Korsfæstelsen og Kobberslangen, her er alle tre motiver i det lodrette sammenhæng. Mod syd ses en indviklet ikonografi sammenpresset i ét felt, Pagtens ark, Moses får tavlerne, Moses slår vand af klippen, Guldkalven og Mannafaldet (aftrukket og ophængt i galleriet). Moses slår vand af klippen og Mannafaldet kan hentyde til Nadverens vin og brød. Overdragelsen af tavlerne hænger sammen med Guldkalven. Pagtens ark med tavlerne, der bæres over Jordanfloden kan også hentyde til spejderne som vender tilbage med drueklasen. I Biblia Pauperum er Moses slår vand af klippen en typografi på lansen, der stødes i Kristus side, hvorved blod og vand flyder ud, hvilket symboliserer Dåb og Nadver. Dåbens symbol findes også i spejderne, som bringer drueklasen tilbage (Biblia Pauperum). Speculum Humanae Salvationis bruger Pagtens ark, der bæres over Jordanfloden, som et symbol på Dåben, her er begge symboler slået sammen til et. Mannafaldet er i begge kilder symbol på Nadveren, i Tirsted falder mannaen udformet som hostier. Lov-overrækkelsen og Guldkalven hører sammen og kan symbolisere Korsnedtagelsen, som sikkert har været i feltet over Ørkenvandringen; Kristus har givet sit liv for menneskets frelse, Josef af Arimathea og Nikodemus modtager nu Kristus krop, som den nye lov, der afløser den gamle pagt som Moses modtog.

På sydvæggen ses den bedst bevarede del af udsmykningen. Mod øst nederst ses Daniel i løvekulen, Jonas træder ud af hvalfisken samt Samson ved Gazas port (alle aftrukket og opsat i galleriet). Daniel i løvekulen indbefatter her Habakuk, som giver vand og brød til Daniel (Nadveren), løverne ser glade ud. Jonas træder ud af en hvalfisk, der har mange tænder. Daniel i løvekulen var et tidligt kristent symbol i Rom, hvor kristne blev kastet for løverne, det skulle indgyde mod. I de tidlige udmalinger af Daniel i løvekulen er det en engel, som bringer mad, Habakuk kommer først senere ind i ikonografien. Daniel i Løvekulen kan også være en typologi på Nedfarten til Dødsriget, billedet hænger også sammen med "Mene, mene tekel ufarsin" på billedet med Esters historie.

Mod vest ses den bedst bevarede udmaling. Her er næsten alle felter bevaret i tre bånd. Øverst Passionen: Kristus for Herodes og Piskningen, under disse Pinseunderet og Dommedag, nederst ses fra Det gamle Testamente Gideon med uldskindet og Jesse rod samt Esters historie. Gideon regnes i Det gamle Testamente for en af de seks Dommere. Han nedbrød sin fars Baal-alter og opførte et Jahve-alter, han anses som forkæmper for Jahve. Hans sejr over midjanitterne anses for lige så betydningsfuldt som udfrielsen af Ægypten. I Dommerbogen kap.6 v.36-40 beskrives, hvorledes Gideon bad Gud om et tegn, han lagde uld på jorden og ønskede at ulden om morgenen skulle være våd af dug, mens jorden forblev tør, Gud gjorde det, næste nat ønskede Gideon, at jorden skulle fugtes af duggen, mens ulden skulle forblive tør, og Gud gjorde det, derefter troede Gideon på Gud og fulgte hans ord. Jesse's rod er en stamtavle, der viser, at Jesus (gennem Marias mand Josef!) stammer tilbage fra David's far Jesse, hvis stamtræ går tilbage til Adam, hermed bevises, at Jesus er Guds søn i lige linje gennem Josef, hvorved Jomfrufødslen bliver acceptabel. I 2.Mosebog kap.25 siger Gud til Moses, han skal lave en syvarmet lysestage til templet, i 2.Mosebog kap.37 laver Besael genstande til templet bl.a. den syvarmede lysestage. I 4.Mosebog kap.8 fortæller Herren, hvorledes han skal lade Aron tænde lys på den syvarmede lysestage. Zakarias kap.4 handler om synet af lysestagen og to oliventræer. Johannes Åbenbaring taler flere steder om syv guldlysestager (1,12; 1,20; 2,1; 4,5 snakker om syv fakler).

Billedet med Ester's historie er sammenblandet med en historie fra Daniel's bog. Esters historie fortælles i Esters bog. Hun blev perserkongen Ahasverus (Xerxes) yndlingshustru og reddede det jødiske folk fra udryddelse under opholdet i Babylon, da jøden Mordokaj opdager Hamans sammensværgelse mod jøderne. På billedet ses Ester knæle foran kongen, i galgen hænger en forbryder (Haman), i gabestokken sidder en anden forbryder, måske Mordokaj, som først fængsles p.gr.a. hans beskyldninger. På væggen skriver Guds hånd "Mene, mene tekel ufarsin" (talt, vejet, delt) som angiver Guds dom over Babylon's hersker Belzhassar, der var Nebukadnesars søn. Denne historie stammer fra Daniel's bog kap.5. Belzhassar lader de hellige jødiske guldkar hente fra israelitterne, som hans far har besejret. Man drikker vin af karrene og en hånd skriver ordene på væggen. Ingen skriftkloge kan tyde dem og man sender bud efter Daniel, der udlægger dem: Gud har talt kongerigets dage og gjort ende på det. Gud har vejet kongen og fundet ham for let. Gud har delt hans rige og givet det til mederne og perserne. Daniel bliver en mægtig mand i riget og Belzhassar dør. Hans søn Dareios bliver konge og Daniel vil ikke tilbede ham, derfor kastes Daniel i løvekulen men overlever ved Guds hjælp og Dareios underkaster sig Gud. (Daniel's bog kap.6). Her er Esters historie og Daniels historie blandet sammen. Ifølge Broby-Johansen skulle Ester være et portræt af Margrethe, der regerede landet mens kalkmalerierne blev udført, men det er næppe sandsynligt.

I Biblia Pauperum ses Marias Himmelkroning, hvor Kristus bærer et scepter, omkring dette billede ses to gammeltestamentlige typologier, Fra Salomons bog ses historien om Salomons mor som var gået til sit palads, men Salomon lod en tronstol stille op ved siden af sin egen til moderen, desuden ses en scene fra Esters bog, hvor Ahasverus lader Ester sidde ved sin side. I Esters bog beskrives, hvorledes Ester knæler foran Ahasverus og berører den nederste spids af kongens scepter, hvilket netop kan ses på dette billede, desuden ses Haman t.v. samt en mand i en gabestok og en mand i en galge. Billedet med Gideon, den syvarmede lysestage og Jesse samt billedet med Ester for Ahasverus og Mene Mene Tekel er muligvis en fejltagelse eller måske en sammenbinding, hvor den syvarmede lysestage står for de tempelskatte, som blev røvet fra jøderne, da de blev flyttet til Babylon. Gideons skind er en typologi for Jomfrufødslen, ligesom Den brændende tornebusk.

Den vestlige del af sydvæggen har så mange billeder, at det burde være muligt at finde et sammenhæng. Det nederste bånd koret rundt har scener fra Det gamle Testamente. Det øverst bånd har på nordvæggen scener fra Jesus barndomshistorie på nordvæggen og fra midten af østvæggen scener fra Passionen. Nordvæggen har kun to synlige bånd. Fra midten af østvæggen begynder det midterste bånd med Korsfæstelsen og ender med Dommedag på sydvæggen mod vest. Lodret virker sammenhænget mere løst, og hvor Passionsserien slutter vides ikke. Sammenhænget mellem Korsfæstelsen og Kobberslangen stammer fra Biblia Pauperum, som knytter Isaks ofring til disse to ikonografier. Babelstårnet ses sjældent i de danske kalkmalerier og et centralt motiv som Syndfloden, synes der ikke plads til i udmalingen. Endnu har man ikke fundet en overordnet plan for udsmykningen, og hvis den findes er det en ret unik ikonografi.

Kirkens nuværende font kom til kirken fra Brahetrolleborg kirke på Fyn i 1892. Fonten nævnes i Mackeprang (s.2 og 3 samt s.120) men er ikke registreret.

Kirkens oprindelige kalkstensfont fra Gotland står nu på Maribo Stiftsmuseum, den firkløverformede kumme er dekoreret med liljer. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Enligtstående.