Tågerup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Tågerup kirke

Tågerup kirke

Fuglse hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Lolland-Falster og Møn. Kirken har muligvis været viet til Vor Frue i middelalderen. Kor og skib er opført i senromansk tid af teglsten over dobbelt skråkantsokkel, under gesimsen løber en enkelt eller dobbelt rundbuefrise. Koret har hjørnelisener og rundbuefrise under savskifte, i østgavlen ses et rundbuevindue, mod syd ses en rundbuet præstedør i portalfremspring. Nord og syddør er bevaret i portalfremspring, norddøren tilmuret, syddøren noget omdannet. I murværket ses flere rundbuede vinduer. Tårnet er opført i sengotisk tid, våbenhuset i nyere tid. Bygningen blev noget hårdhændet istandsat i 1891-93. Kirken har tidligere tilhørt ejeren af Bremersvold og blev overtaget af sognets beboere i 1911.

Ved våbenhuset står en runesten med indskriften "Østens sønner rejste denne sten efter deres broder Spærle, skipper hos Esben Næh". Stenen blev fundet på en mark ved Bjerremark og menes at stamme fra o.950.

Skibet set mod øst

Korhvælv vestkappe, Korsfæstelsen

Korets østvæg bag altertavle, Pieta

Skib 1.fag hvælv østkappe, Skabelsen af vanddyr og fugle

Skib 1.fag hvælv østkappe nordsvikkel, Mand slår hestesko på kat

Skib 1.fag hvælv nordkappe, Arbejdet

Døbefont

Kirken fik indbygget hvælv i sengotisk tid. Korbuen blev omdannet i 1862. Altertavlen er et maleri af A. Dorph fra 1876. Prædikestolen i ungrenæssance er fra 1586. Over korbuen hænger et korbuekrucifiks fra slutningen af 1200-tallet, det tillægges Næstved Madonna-Mesteren og hans værksted, der tillægges 16 værker i området. Over prædikestolen hænger et krucifiks fra 1500-tallet.

I kor og skib ses i hvælvene kalkmalerier, som blev afdækket i 1883 og hårdt restaureret af Kornerup i 1889, de blev genrestaureret af E. Lind i 1943. Den dekorative udsmykning i skibets vesthvælv er udført i 1889, under denne bemaling findes en middelalderlig udsmykning,, som blev prøveafdækket ved en restaurering i 2001. Kalkmalerierne i koret dateres til o.1450. I østkappen sidder Kristus i regnbuemandorla på tre regnbuer. Maria knæler med blottede bryster og anråber Kristus. Johannes i kameluldsskind. Omkring Kristus svæver evangelistsymbolerne, øverst ses tornekrone og kors, omkring Kristus ses marterpæl og lanse. Nederst ses en skyhimmel og basunengle. I tekstbåndene står VENITE BENEDICTI PATRIS (Kom min faders velsignede) ITE MALEDICTI IN (Gå bort, forbandede, til ). Stilen er mere enkel end normalt for samtiden, Kristus vunder er blot små pletter.

I sydkappen ses mod øst Fremstilling for Pilatus, tjener står klar med et vandfad. Mod vest ses Piskningen, bødlerne rækker tunge. I vestkappen ses Korsfæstelsen. Her er godt fyldt ud med bipersoner. Longinus peger på sit syge øje mens en anden fører lansen for ham. Maria dåner og hjælpes af Maria Magdalena med salvekrukke. Høvedsmanden siger VERE FILIUS DEI ERAT ISLE (Sandelig han var Guds søn). Røverne får sønderslået lemmerne, en engel henter den gode røvers sjæl, Fanden henter den onde røvers sjæl. I nordkappen ses mod vest Gravlæggelsen og mod øst Opstandelse. På østvæggen ses bag altertavlen en urestaureret Pieta, Maria sidder med sin døde søn på skødet, Jesus har haft tornekrone på hovedet (nu forsvundet), hvad angår den realistiske fortvivlelse er dette et af Danmarks fineste kalkmalerier.

Udsmykningen i skibets hvælv dateres til 1500-20 og tillægges Brarup-værkstedet. De store kolber og de lange manierede figurer er tidens mode., ornamentikken er sparsom. I skibets 1.fag i østkappen ses Skabelsen, Gud har skabt solen og en komet, han står med den nydannede måne i hånden, i forgrunden ses forskellige fisk, en reje, en havfrue og en havmand mod syd skaber Gud dyrene, man ser en gås, en due, en trane samt hjorte. I sydkappen skabes Adam og Eva, teksten siger ADAM PRIMUS HOMO DAMPNAVIT SECULO POMO (Adam, det første menneske, gjorde verden fordømt med et æble). I vestkappen ses Formaningen og Syndefaldet, i midten ses en engel med håndorgel i en blomsterkolbe, teksten siger HIC ADAM ET EVA DECELTI SUNT A DRACONE (Her forlokkes Adam og Eva af dragen). I nordkappen mod vest ses Uddrivelsen, teksten siger HIC EXPELLANTUR DE PARADISO AB ANGLO CUM FLIENTE GLADIO (Her uddrives de af Paradiset af en engel med flammesværd). Mod øst ses Arbejdet. Adam har fået hverdagstøj på og økse i bæltet, han har ryddet skoven og er ved at hakke jorden. Eva sidder med en ten, børnene hænger i hendes skørter, den mindste har en top og en pisk.

Brarup-værkstedets ikonografi er forskellig fra Elmelunde-værkstedets, Gud er ikke skabelonagtig udført, Brarup-værkstedet har energi som Isefjordsværkstedet, i Arbejdet holder Eva rigtigt på tenen. I Uddrivelsen og Arbejdet skridter Adam og Eva godt ud, de er energiske i modsætning til Elmelunde-værkstedet, hvor de er passive og statiske.

I sviklerne under Syndefaldet og Uddrivelsen ses motiver fra Den omvendte verden. En mand skærer halen af hest, en mand slår hestesko på en kat, en mand med et ris i hånden foran fem slagtede grise, en mand med en sæk. I sviklen med Mand slår hestesko på en kat, kan man læse SKONA. Ordsprogssamlingen "Proverbes et rimes" (ordsprog på vers) fra o.1480 indeholder 182 ordsprog eller talemåder illustreret med tegninger og forklaret med et otte-linjet vers. Ordsprogene var moraler, der skulle fortælle, at det var tåbeligt at vende sig fra Gud. I Sebastian Brants bog Narreskibet (1494) skildres mennesket som tåbeligt, hele verden lever i en mørk nat og holder fast ved ugudeligheden. I "Proverbes et rimes" nævnes en mand, der skor en gås, betydningen af verset er "at gøre noget tåbeligt" Dette blev udgangspunkt for en særlig udsmykning, som bl.a. ses på korstoles misericordia (den kant på det opslåede korsæde som munkene kunne støtte sig til, når de stod op). Denne tåbelige verden kom til at repræsentere en verden, hvor alt var vendt på hovedet, den såkaldte omvendte verden. Det kan forstås som nyere tids beklagelser over ungdommen, man siger, at verden er af lave og ikke som i gamle dage, hvor alt var på sin rette plads. I kirken blev det symbol for, at mennesket havde vendt sig fra Gud og derved brudt naturens orden. Moraliteterne er malet i sviklerne nærmest menigheden. (Se også Hyllested kirke, Brarup kirke og Hästveda kirke.)

I 2005 afdækkedes nogle hoveder omkring Pieta-fremstillingen på østvæggen. Tolkningen af disse hoveder er endnu uvis, nærmere undersøgelser vil måske afsløre flere detaljer. Ansigterne virker vrængende men kan dog også være en mere realistisk fremstilling af de sørgende personer fra motivet Korsnedtagelsen, bl.a. Josef af Arimatæa, Korsnedtagelsen ses ofte i forbindelse med Pieta og blandes nogle steder sammen med denne. I forbindelse med denne nye afdækning har man fjernet den gamle altertavle fra alterbordet og hængt den op på nordvæggen i skibet. Samtidig har man åbnet østvinduet og stillet et kors på alterbordet, så Pieta nu kan ses.

Døbefonten er et gotlandsk eksportarbejde i Hoburg-marmor med firpasformet kumme og foroven fire mandshoveder (Mackeprang s.396). Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Glatkummede.