Arkitekter og kunstnere

Tilbage til forside

Otto Valdemar Koch (1852-1902) arkitekt. Født i Sønder Kirkeby på Falster, hans forældre var sognepræst, provst Hans Peter Gyllembourg og Anne Oline Parelius. Han kom på Chr. V. Nielsens tegneskole og blev optaget på Kunstakademiet i København i 1871 med afgangseksamen i 1879. Han har tegnet hos L. Fenger og H.B. Storck.

Valdemar Koch har tegnet Kapernaumskirken i København (1894-95) Sions kirke i København (1895-96); Lukaskirken på Frederiksberg (1896-97) Kristkirken i København (1898-1900), Apostelkirken i København (1899-1901) Reersø kirke (1904), Vor Frelsers kirke i Vejle (1904-07, fuldført af J. Magdahl Nielsen), samt tegnet døbefonten i Hellig Kors kirke i Købevhavn (1889), Svend Magnussens mindekors på Grathe Hede (1892), Knud Lavards mindekors ved Haraldsted. V.Koch har opmålt Grenåegnens kridtstenskirker i 1896.

Kirkebyggeriet blev V. Koch arbejdsområde, alle hans værker præges af stor indsigt i bygningsarkæologi og arkitekturhistorie. Den romanske stil var hans foretrukne. V. Koch tilhørte J.D. Herholdts dansk-italienske retning, men han søgte hen mod en mere national karakter. Kristkirkens kridtstensfacade er et eksempel på den italienske indflydelse, det mere danskprægede ses i anvendelsen af røde teglsten i Apostelkirkens indre.

Thomas Vilhelm Bærentzen (1869-1936) billedhugger. Lærte at tegne i Fr. Hammeleffs atelier, i 1887 blev han optaget på Kunstakademiet i Købenavn men forlod det i 1889 og blev elev hos Stephan Sinding til 1891. Bærentzen var sekretær for Selskabet for dekorativ kunst og udstilling af Skønvirke 1905-10. Han har udført bygningsskulpturer på Sions kirken, Kristkirken, Nazarethkirken, Lukaskirken, Sankt Andreas kirke i København og Ansgars kirke i Odense (1901-02). I de første årtier af 1900-tallet har Bærentzen udført en række dekorative arkitekturudsmykninger. Især er det relieffriser af brændt ler med bibelske figurer. Motiverne er hentet fra italiensk, romansk arkitektur men bærer præg af skønvirkestilen.

Kristoffer Nyrop Varming (1865-1936) arkitekt. K.Varming blev uddannet som arkitekt på Kunstakademiet i København 1885-1892. Derefter blev han ansat hos J.E. Gnudtzmann, Axel Berg og Martin Borch (Rigshosp.). Han har tegnet Bangsbostrand kirke (1902), Gaaser kirke (1903), Rubjerg kirke (1904), Vejgaard kirke (1904), Vinderup kirke (1905), Fjerritslev kirke (1907), Solbjerg kirke, Frederiksberg (1907-08), Kingoskirken, København.(1909-10), Harboøre kirke (1910), Ingrid Jespersens skole, Nordre Frihavnsgade 11 i København (1912), Herrup kirke (1920- 22), tårn til Sions kirke København (1921), Institut for teoretisk Fysik, Blegdamsvej 15-17 (1921-22), Universitetsbibliotekets 2. afd., Nørre Allé, København (1935-38, fuldført af Einar Andersen). K. Varming var fætter til Martin Nyrop, der sammen med Hans J. Holm var hans egentlige læremestre, hele hans virke præges af en udpræget trang til at bygge dansk. Brugen af rød blankmur og barokke stiltræk præger arbejderne efter 1910, ikke kun i de mange kirker, hvoraf Kingoskirken må fremhæves.

Johannes Kragh (1870-1946) lærte akvarel hos Jacob Kornerup i Roskilde 1883-85 og maleri hos Viggo Pedersen 1886-89 samt hos H. Grønvold 1885-87. J.Kragh gik på Kunstakademiet i København 1887-88, på Kunstnernes Studieskole (P.S. Krøyer) 1888-89 og blev malersvend i 1891. J.Kragh var elev hos den franske billedhugger J.V. Ségoffin i Rom, vinteren 1900 og lærte marmorhugning hos billedhugger og konservator Edvard Bentzen 1899-1901.

J.Kragh har udsmykket Aagaard Valgmenighedskirke (kalkmalerier 1895), Ødis kirke (Vejle amt) (kalk- og glasmalerier 1895, 1922), Sionskirken i København (1896-98), Kristkirken i København (apsis, 1899), Skive kirke (glasmalerier 1906), Holstebro kirke (glasmalerier 1907-08), Mariakirke København (kalkmalerier, altertavle, 1909), Sønder Vissing kirke (alter, 1911), Ristinge Kapel (altertavle, 1911-12), Hellerup kirke. (glasmaleri 1918-28), Kirkeby kirke (Fyn) (kalk- og glasmalerier 1921, samt granitalter og kalkstensrelief), Stefanskirken København (glasmaleri 1923-24), Gedsted kirke (glasmaleri 1931), Voer- Ladegaard kirke (glasmaleri 1931); Vesløs kirke (glasmaleri 1931), Østerbølle kirke (koret 1932), Lumsås kirke(glasmaleri 1931), Give kirke (kor 1933) og Gadevang kirke.

Johannes Kragh blev tidligt påvirket af Joakim Skovgaards monumental stil. Hans ældste kirkeudsmykninger var kalkmalerier, men siden koncentrerede han sig om glasmaleriet. Han bevægede sig frit inden for mange kunstneriske udtryk, især fremhæves hans fine billeder af engelske og franske gotiske katedraler, som han malede under rejser.

Anders Jensen Bundgaard (1864-1937) billedhugger. Han lærte først faget hos billedhuggeren F.E.Ring 1883-84. I 1885 blev han optaget på Kunstakademiet i København, hvor han tog afgangseksamen i 1887. På Akademiet fik han Th. Stein og C. Peters som lærere. Større betydning fik det imidlertid, at han i 1886 blev elev hos Stephan Sinding, der introducerede ham til den samtidige franske naturalistiske skulptur. Bundgaards første store opgave var den ydre udsmykning af Københavns nye rådhus, hvor han samarbejdede med arkitekten Martin Nyrop. Dennes fremhævelse af det gode håndværk og ambition om at skabe en national stil passede perfekt til Bundgaards fabulerende evner. Sit absolutte gennembrud fik Bundgaard med Gefionspringvandet, der må betegnes som hans hovedværk.

Poul Steffensen (1866-1923) maler og tegner. Efter uddannelse som malersvend kom han på Kunstakademiet i København, hvor han studerede hos Fr. Vermehren, Jul. Exner og Carl Bloch (1887-90). I begyndelsen af 1900-tallet brød han igennem med illustrationerne til Carit Etlars og B.S. Ingemanns historiske romaner samt Børnenes Bibel. Stilistisk og koloristisk knytter Poul Steffensen sig til traditionen på Akademiet i slutningen af 1800-tallet. Poul Steffensen har malet altertavler til Sions kirke i København (1896), Brorsons kirke i København (1902), Svostrup kirke (1905), Bjerringbro kirke, Dover kirke, Rye kirke, Vejerslev kirke, Lemming kirke (1905) Kapernaumskirken i København, Ferring kirke (1912) og Billum kirke.

Læs mere om de ovennævnte arkitekter og kunstnere på KID. Tryk på nedenstående link og søg på navnet.

KID