Sankt Knuds kirke

Tilbage til Liste over kirke

Sankt Knuds kirke

Billedserie

Liste over billeder

Sankt Knuds kirke

Odense hr., Odense amt, Fyns stift. Nordfyn. Bygningen består af et treskibet langhus med krypt under midterskibets østparti, alt opført i perioden 1285-1400. Tårnet er opført i 1560 over midterskibets vestfag. Mod nord ses et gravkapel i renæssance fra 1631-34. Mod syd støder kirken op til en tidligere klostergård. I 1940'erne foretog Nationalmuseet nogle udgravninger, der klarlagde den komplicerede bygningshistorie.

Sankt Knuds kirke var i middelalderen klosterkirke til Sankt Knuds kloster, som lå syd for kirken. I forbindelse med en kongsgård har der på Knud den Helliges tid ligget en kirke af træ, som o.1075 fik overført relikvier fra England af Sankt Alban. Kongen lod muligvis påbegynde opførelsen af en frådstenskirke, inden han blev dræbt af oprørske bønder i den gamle trækirke, frådstenskirken var delvist færdig i 1095, da kongens lig blev gravlagt i kirken, den stod færdig i begyndelsen af 1100-tallet, men koret må have været færdigt i 1101, da helligkåringen og skrinlæggelsen fandt sted. Udgravningerne har vist, at det var en treskibet korskirke med apsider på kor og korsarme samt to tårne mod vest. Under koret var der en treskibet krypt, hvis rester ses vest for den nuværende krypt. Da Knud blev kanoniseret i 1101 blev frådstenskirken viet til ham. I 1157 blev frådstenskirken hærget af brand. Kort efter blev korets østparti omdannet til en oktogon af tegl med omgang, formodentlig har det været gravkapel for Knud den Hellige. I 1247 brændte bygningen atter, hvilket formodentlig har ført til, at biskop Gisico påbegyndte radikale ombygninger, der gennem de næste 200 år helt fortrængte frådstenskirken.

I bogen "Sct. Knuds kirke" udgivet af Sct. Knuds sogns menighedsråd, 2001 (ISBN 87-7838-662-4) kan man læse interessante artikler om kirkens historie. Tryk på nedenstående link og læs mere om kirken på sognets hjemmeside.

Odense Domkirke

Danmarks kirker har udgivet en omfattende beskrivelse af Odense Domkirker i 1990-2001. Tryk på nedenstående link og læs foromtalen.

Danmarks kirker-Odense Domkirke

Den nuværende højgotiske katedral er blevet opført i etaper af hensyn til den romanske frådstenskirke, trods det, virker den ret ensartet i stilen, hvilket kunne tyde på, at byggeriet fra begyndelsen er udført efter en fastlagt plan. Byggeriet kan i store træk deles op i tre byggeperioder. Under biskop Gisico (1286-1300) er de fem vestlige fag blevet opført som erstatning for den romanske kirkes skib frem til korsskæringen. Undersøgelser har vist, at dette byggeafsnit er opført relativt hurtigt under samme ledelse. I murværket er indsat mørktglaserede tegl med stor regelmæssighed. Sideskibene har spidsbuede stavværksvinduer, der er rigt profilerede. Vestfacaden er noget bredere end kirken, idet hjørnerne er udvidet med skjulte trappetårne, vestfacaden tredeles af en høj spidsbueblænding, der omfatter et spidsbuevindue med stavværk og karmprofiler.

I den følgende etape har man bygget korpartiet fra øst og frem til kryptens vestende. Fra midten af 1400-tallet er det romanske tværskib blevet fjernet og korpartiet forbundet med skibets vestfag. En indskrift i brændte lerplader opsat under gesimsen i den østlige del af skibet fortæller om dette sidste bygningsafsnit.

Skibets højspændte hvælv hviler på arkadepiller, der er formet som et rektangel med afskårne hjørner, hvorfra profilknipper føres i vejret og udflettes til arkadebuer, gjordbuer og hvælvingsribber. Mellem arkadebuerne og højkirkevinduerne er der brede spidsbueåbninger til sideskibenes tagrum. Hvælvene har et ribbesystem som to omvendte spydodde, et slags ufuldstændigt stjernehvælv. Overgangen fra profilknipper til hvælvenes ribber og gjordbuer er markeret med kalkstenskapitæler, udsmykket med bladværk.

Krypten består af otte krydshvælv, som hviler på tre runde piller. Ved kryptens sider er sideskibenes gulve ført ned i niveau med krypten, der åbner sig mod sideskibene ved profilerede spidsbuearkader. Over krypten er midtskibets gulv hævet med en bred trappe, der fører op til koret. Efter opførelsen af den østlige del, har man revet den gamle kirkes korsskæring ned i midten af 1400-tallet og forbundet den vestlige del med den østlige. Dette har ikke været let, man ser flere uregelmæssigheder i kirkens østlige del. Efter reformationen i slutningen af 1500-tallet blev krypten sløjfet og opfyldt til skibets gulvhøjde, samtidig opførtes et tøndehvælvet gravkammer i kirkens østende. Krypten blev rekonstrueret ved en restaurering i 1868-74. Ved restaureringen fandt man kalkmalerier, som blev fjernet.

I krypten står to helgenskrin med de jordiske rester af to helgener. Dendrologiske undersøgelser har vist, at de to skrin formodentlig er udført o.1100, og knoglerne med al sandsynlighed er de jordiske rester af Knud den Hellige og hans bror Benedikt, der begge blev dræbt i Sankt Albanis kirke i 1086. Helgenskrinet med arkader, der bæres af snoede søjler, menes at indeholde Knud den Helliges ben. På helgenskrinet har været påsat forgyldte kobberplader med figurer, svage skygger markerer disse figurer. Knoglerne har været indsvøbt i det klæde, som nu ligger i en montre ved helgenskrinet. Klædet er et silketæppe med ørne, fremstillet i det vestbyzantinske område. Knud den Helliges hustru Edel flygtede til udlandet efter kongemordet og blev gift med hertug Roger af Apulien i Syditalien. Herfra sendte hun ørnetæppet samt et klæde med duer til puden under kraniet, da Knud den Hellige skulle skrinlægges. Erik Ejegod forhandlede med paven om Knud den Helliges helligkåring samt om et selvstændigt ærkebispesæde i Norden. Disse møder foregik i Bari, som ligger i Apulien, og man må formode, at Erik Ejegod har haft forbindelse til Edel under denne rejse. Man kan se, at der er klippet flere stumper af ørneklædet, formodentlig til indpakning af relikvier i form af små knoglestumper, som er blevet givet til andre kirker. Frederik VII var den sidste som fik lov at klippe en stump af klædet.

På siden Danmarks konger kan man læse om Knud den Hellige, tryk på nedenstående link og vælg Knud 2. den Hellige.

Danmarks konger

Efter reformationen i 1536 gemte man de to helgenskrin væk i en niche. På den tid blev mange helgenskrin ødelagt, da de var del af den katolske helgendyrkelse, men de to helgenskrin i Odense blev sparet og i 1833 blev de udtaget fra deres skjulested i nichen og placeret på det nuværende sted i krypten. Man mente, at Benedikts helgenskrin indeholdt Sankt Albanis relikvier, men i nyere tid er man nået frem til, at kisten indeholder de jordiske rester af Knud den Helliges bror Benedikt, der også blev dræbt i Sankt Albani kirke i 1086. I 2006 vil man foretage undersøgelser af knoglerne i forsøg på at finde Dna, dette vil kunne afsløre, om der er slægtskab mellem de to skeletter.

I nordre sideskib på østvæggen ses et epitafium udført på Claus Bergs værksted over Kong Hans, dronning Christine og prins Frantz. I midterfeltet ses Kong Hans og dronningen omkring sønnen Frantz, midterfeltet er omgivet af anevåben, på rammen er indhugget årstallet 1513. Ved nedgangen til krypten hænger en mindetavle over prins Frantz fra 1511, denne tavle tillægges ligeledes Claus Bergs værksted.

Kong Hans og hans dronning Christine samt sønnerne Frantz og Christian II var gravlagt i Gråbrødre kirke i Odense, i 1806 blev denne kirke nedlagt og de kongelige begravelser overflyttet til Sankt Knuds kirke. I forbindelse med denne flytning blev epitafiet over Kong Hans og mindetavlen over prins Frantz opsat i Sankt Knuds kirke i 1815. Christian II's enke dronning Elisabeth og sønnen Hans blev i 1883 overflyttet fra Sankt Petri klosterkirke i Gent til Sankt Knuds kirke. Nedenfor epitafiet over Kong Hans ses gravsten for de kongelige. Christian III blev bisat i Sankt Knuds kirke i 1559 men blev overført til Roskilde Domkirke i 1579.

På siden Danske konger kan man læse mere om Kong Hans og Christian II, tryk på nedenstående link

Kong Hans

Christian II

Altertavlen er udført 1515-21 på Claus Bergs værksted i Odense, bestilt af dronning Christine til opstilling i Gråbrødre kirke. Da denne kirke blev nedlagt i 1805, solgte man altertavlen til Vor Frue kirke i Odense, i 1885 kom tavlen til Sankt Knuds kirke. I midterskabet ses Korsfæstelsen. Korset er formet som tre sæt grene, der inddeler billedet. I øverste felt ses Marias himmelkroning samt pinselsredskaberne og musicerende engle. I næstøverste felt mod nord ses gammeltestamentlige patriarker, konger og profeter. I næstøverste felt mod syd ses nytestamentlige apostle og evangelister. I næstnederste felt ses helgener. I nederste felt ses Anna Selvtredje, helgeninder og andre. På predellaen ses i midten Kristus som Smertensmand, han flankeres mod nord af, prinserne Hans og Frans samt Christian II og Kong Hans, mod syd ses dronning Christine og dronning Elisabeth samt kurfyrstinde Elisabeth af Brandenburg, alle knæler med sammenlagte hænder vendt mod Smertensmanden. Rækkefølgen af motiverne på fløjene er vandret fra nordfløj til sydfløj. På nordfløjen ses fra oven Nadveren og Fodvasken, Gethsemane, Bespottelsen, Piskningen, Kristus for Pilatus, Korsbæringen, Nedfarten til dødsriget og Opstandelsen. På sydfløjen ses fra oven Tilfangetagelsen, Kristus for Kajfa, Tornekroningen, Ecce Homo, Korsnaglingen, Pietá, Himmelfarten og Pinsen. På fløjenes bagsider ses malerier fra 1750 og fragmenter af malerier fra o.1520. De grafiske forlæg har formodentlig været stik af Dürer og Cranach.

Tryk på nedenstående link og læs mere om Claus Berg

Claus Berg

På siden "Danmarks middelalderlige Altertavler" kan man se billeder af Claus Bergs værker og læse om værkerne. Tryk på nedenstående link, vælg "Søg i hele registranten", indtast søgeordet Claus Berg, tryk på nummeret ud for den kirke, du ønsker at se.

Danmarks middelalderlige Altertavler

Prædikestolen er udført af Herman Jansen i 1754-56. Døbefonten af malm er ifølge indskriften på mundingsranden støbt i Lübeck i 1620, på foden ses de fire evangelister. Orgelfacaden er udført af Amdi Worm i 1756.

Henning Walkendorff byggede i 1631-34 gravkapellet mod nord, i åbningen mod kirken ses en smedejernsdør af Caspar Fincke fra 1636, i kapellet ses et gravmonument af Thomas Quelinus over baron Fr. Vittinhof til Scheelenborg (død 1691) og hans hustru Eleonore Sehested (død 1696) samt fem kister med medlemmer af familien.

I søndre sideskibs østende er indrettet et gravkapel for familien Ahlefeldt med smedejernsdør og portal af marmor, i gravkapellet ses et epitafium af Thomas Quelinus over Hans Ahlefeldt til Glorup (død 1694) og han to hustruer Catharina Sehested (død 1670) og Anna Rumohr (død 1711), der har bekostet gravkapellet, i gravkapellet står fire kister af marmor og metal.

På korets nordvæg er ophængt et epitafium over Margrethe Skovgaard til Sanderumgård (død 1615). I midten står adelsfrøkenen i en fornem dragt, hun flankeres af to gange otte anevåben. Epitafiet er blevet fornemt restaureret, så det i dag fremstår i de oprindelige farver.

I kirken kan ses en række epitafier og gravminder. På siden Gravsten og epitafier vises et udvalg af disse med anetavler og forklaringer. Tryk på nedenstående link, tryk på Kirker, tryk på bogstavet O, og vælg Odense, der er flere indgange til Odense, hvert gravminde har sin egen indgang, holder man markøren hen over linket, kommer en lille seddel frem med navnet på, hvem epitafiet eller gravstenen er lagt over.

Gravsten og epitafier

Odensebispen Jacob Madsen var biskop 1587-1604, i sin periode som biskop førte han optegnelser over stiftets kirker i sin berømte Visitatsbog (udgivet på Odense Universitetsforlag 1995 ISBN 87-7838-071-5), hvor han indgående beskriver kirkernes inventar og laver små tegninger af kirkerne. Jacob Madsen blev begravet i det søndre sideskib mod øst, hvor nu familien Ahlefeldts gravkapel findes. Da Thomas Kingo blev biskop i Odense i 1677 ønskede han dette sted omdannet til sit eget gravkapel og nedlagde Jacob Madsens gravsted. O.1690 købte Anna Rumohr kapellet, der blev indrettet som gravkapel for familien Ahlefeldt udsmykket af Thomas Quelinus. I stedet lod Kingo et gravkapel indrette til sin hustru og sig selv i Fraugde kirke med udsmykning af Thomas Quelinus. Jacob Madsens gravsten forsvandt, men fragmenter blev fundet i fundamenterne til Ahlefeldts epitafium ved den seneste restaurering, disse fragmenter er nu ophængt i kirken.

Af de øvrige gravminder kan nævnes: Epitafium på skibets vestvæg nord for indgangsdøren over borgmester Hans Nielsen Chulebrun (død 1651). Epitafium på skibets vestvæg syd for indgangsdøren over borgmester Thomas Brodersen Risbrich (død 1665) med familie. Gravsten i søndre sideskibs 9.fag over prior Christiern Poulsen (død 1548), gravstenen stammer fra Sankt Knuds kloster. Gravsten i søndre sideskibs 6.fag over biskop Jørgen Jensen Sadolin (død o.1559), gravstenen stammer fra den nedlagte Gråbrødre kirke. Epitafium i søndre sideskibs 5.fag over rådmand Thomas Balthazar Freithoff (død 1691) og hustru. Epitafium i søndre sideskibs 4.fag over Peder Pedersen Lerche (død 1683) med familie. Epitafium på korets sydvæg over Willum Jensen Rosenvænge (død 1684) og hustru Birgitte Bircherod (død 1742). Epitafium i søndre sideskibs 2.fag over landsdommer Andreas von Bergen (død 1763) og hustru Karen Landorph (død 1761). Epitafium i søndre sideskibs 2.fag over købmand Christen Lauritsen (død 1696) og hustru Gunder Fochsdatter (død 1690). Epitafium i nordre sideskibs 1.fag over biskop Hans Mikkelsen (død1651) og hustru Catharine Henriksdatter (død1655). Epitafium i nordre sideskibs 1.fag over lensmand Ebbe Munk (død 1622) og hustru Sidsel Høeg (død 1648).

I østgavlen ses et glasmaleri fra 1890 af J.Vilh. Petersen. I søndre sideskib ses to evangelistfigurer fra en tidligere altertavle udført af Anders Mortensen i 1649. Det vestlige rum i nordre sideskib er indrettet som stillerum, her kan man se en gravsten over Gert Rantzau (død 1580), stenen er overført fra den nedlagte Gråbrødre kirke. I stillerummet ses desuden et maleri af Stefan Viggo Pedersen. I cirkelvinduet mod nord i skibets vestende ses et glasmaleri fra 2002 af Arne Haugen Sørensen.