Hardenbergfamilien

Tilbage til Hovedside

Hardenbergfamilien er en gammel tysk adelsfamilie som kom til Danmark i 1300-tallet. Familien støttede Christian II, men i 1534 gik Ejler Hardenberg over til Christian III og blev en af landets mægtigste mænd, da Frederik II forelskede sig i Anna Hardenberg, Ejlers brordatter.

Ejler Hardenberg (o.1500-1565) blev forlenet med Dragsholm i 1530 under Joachim Rønnow. Han holdt borgen mod Grev Hoya og Lange Herman, der var befalingsmand på Kalundborg. Ejler gik over til Christian III i 1534 og holdt sig i ro i Jylland under det store systemskifte. Han blev rigsråd i 1543 og samme år forlenet med Malmøhus, året efter med Gulland. I 1544 blev han sendt til Gotland som lensmand, i 1551 vendte han hjem som enkemand og blev forlenet med Dragsholm for livstid. I 1552 kom Kronprins Frederik til Malmøhus, her mødtes kronprinsen med Ejlers brordatter, Anna Corfitsdatter Hardenberg. Kronprins Frederik udnævnte Ejler til sin hushovmester og senere til Rigshovmester, måske i et forsøg på at blødgøre Hardenbergfamilien, som ikke støttede forholdet mellem Frederik og Anna. Om det var Frederik der forsøgte at udnytte Ejler Hardenberg, eller det var Ejler som udnyttede den lidt naive Frederik vides ikke. I 1562 blev Ejler Hardenberg sendt til Rusland for at forhandle det baltiske spørgsmål med Ivan den grusomme. I 1564 faldt han i unåde af forskellige grunde, han mistede sine forleninger og blev afskediget som Rigshovmester

Erik Hardenberg (1534-1604) blev født på Dragsholm, hvor faderen var lensmand. Efter skolegang i Vejle, Malmø og Visby afsluttede Erik sin skolegang i Danzig, hvor han lærte tysk. Derefter blev han sendt til Welmingen ved den polske grænse for at gå i gymnasiet inden studierne ved Københavns Universitet. Erik var stærkt optaget af reformationens tanker og kom i 1553 til Wittenberg, hvor han studerede og boede hos Melanchton i 1Ĺ år, derefter rejste han til Strasbourg og Paris. Han vendte hjem i 1557 og blev junker hos Kronprins Frederik. Han drog med prinsen til Tyskland og deltog i et togt mod Frankrig. I 1559 deltog han i togtet mod Ditmarsken. I 1561 blev han gift med Anne Eilersdatter Rønnow. Han deltog i Syvårskrigen (1564-71) mod Sverige og fik i 1572 Hagenskov som pant for lån til kronen. I perioden 1572-79 nedrev han det gamle Skovsbo og byggede den nuværende gård. I 1581 blev han medlem af Rigsrådet og fik Eskebjerg som len i 1588. Erik Hardenberg var en rig mand, sikkert en af landets rigeste. Fra faderen havde han arvet Mattrup, Vedtofte og Skovsbo, gennem hustruen arvede han Fårevejle og endelig arvede han Brolykke i 1601, desuden arvede han 3 købstadsgårde i Odense, Horsens og København foruden store pengeformuer og indtægter fra len. Trods sin stærke position inden for den danske højadel valgte Erik at leve tilbagetrukket og undgik al offentlig fremtræden. Hans højeste ønske var at tilbringe tiden hjemme med studier og bøger. Han forfattede en selvbiografi, som er gået tabt, og han udfærdigede Horne Evangeliebog, der nu findes på Nationalmuseet. Han var en dygtig og energisk godsejer, der forbedrede og udvide sine ejendomme. Den ældste privat jordebog i Danmark er udfærdiget af Erik Hardenberg og findes nu på Odense Katedralskoles Bibliotek. Erik Hardenberg og Anne Rønnow levede lykkeligt sammen på Skovsbo i mange år, men deres sidste år blev en prøvelse. De fik 9 børn, hvoraf 6 døde inden forældrene, heraf de 3 sønner, som døde uden arvinger. To døtre blev sindssyge. Erik og Anne blev indadvendte og tungsindige på deres gamle dage, de søgte trøst i religionen og skænkede gaver til kirker og fattige. Sankt Jørgens kirke i Svendborg fik ny altertavle, Stubberub kirke et tårn og i 1602 indløste Erik Hardenberg Rynkebye kirkes klokke, da kongen udskrev klokkeskat. Efter Eriks død skænkede Anne 200 rdl. til Odense Latinskole, hvor der stadig findes en mindeplade, som vidner om denne gave. Erik døde i 1604 og blev begravet i Rynkeby kirke, men hans jordiske rester blev flyttet til Klovborg Kirke i Jylland i 1608. Med ham uddøde denne gren af slægten. Mette Hardenberg overtog gården som overgik til Gyldenstjernerne.

Det er formodentlig Erik Hardenberg, der har bestilt opførelsen af kapellet i Rynkeby kirke, da faderen ikke opholdt sig meget på Skovsbo efter han var faldet i unåde ved hoffet i 1564. Erik Hardenberg opholdt sig en del i Skåne og blev begravet i familiegravstedet i Gråbrødrekirken i Horsen i 1565.

Anne Corfitsdatter Hardenberg (død 1589) var jomfru hos Dronning Dorothea og blev Frederik IIís elskerinde. Frederik forelskede sig i Anna allerede mens han var kronprins og boede på Koldinghus. Men Anne's familie var mod forholdet, da Anna ikke kunne blive dronning og man ikke ønskede en kongelig frille i familien. Frederik og Anne mødtes på Malmøhus, hvor Annes farbror, Ejler Hardenberg, var lensmand. Da kongen blev gift med Sofie af Mecklenburg i 1573 hævedes forholdet, som måske var et hemmeligt ægteskab. I 1573 blev Anne gift med Oluf Mouritzen Krognos. Ewald har skrevet om Anne i sine romaner.

Skovbygård

Skovsbo

Gården optræder første gang i kilder fra 1369, da den var ejet af adelsslægten Bild. Niels Tuesen faldt i slaget ved Sollerup mark i Slesvig og efterlod sig enken Tove Andersdatter (Hvide) der døde i 1452. Den ældste datter, Johanne, blev gift med Peder Lykke og Skovsbo overgik til den jyske adelsslægt Lykke. I 1558 ejedes Skovsbo af Peder Lykke Skovsbo der solgte gården til Ejler Hardenberg i 1562. Slægten Hardenberg hørte til de førende inden for den danske højadel i 1500-tallet. Ejler Hardenberg døde i 1565 og gården blev overtaget af Erik Hardenberg.

Hvor det oprindelige Skovsbo har ligget vides ikke. De nuværende bygninger blev opført under Erik Hardenberg i perioden 1572-79. Skovsbo giver indtryk af renæssance og bærer ikke præg af befæstningsanlæg. Skovsbo dannede rammen om Erik Hardenberg og Anne Rønnows lykkelige familieliv og var det sted, hvor familien mødtes. I Karen Brahes familiebibliotek findes optegnelser fra Anne Rønnows hånd, der fortæller om det gode forhold, der var mellem slægtningene. Da Biskop Jakob Madsen visiterede Rynkeby i 1592 var fru Anne med 2 sønner og 3 døtre i kirke. Da Preben Gyldenstjerne i 1595 rejste til Rusland i diplomatisk opdrag, boede hans hustru, Mette Hardenberg, på Skovsbo og fødte en datter. Da Erik ikke havde livsarvinger og Anne døde i 1608 som den sidste af sin slægt overgik Skovsbo til Mette Hardenberg og dermed til Gyldenstjernerne. I 1656 indrettede Henrik Gyldenstjerne sit gravkapel i Rynkeby kirke, her blev han begravet i 1669. I 1680 købte enken Rynkeby kirke af kronen, derefter hørte kirken under Skovsbo. Senere kom Skovbo under familien Ahlefeldt-Laurvig-Bille, der solgte Skovsbo i 1914.