I Mejlby, nord for vestportalen, ses en fornemt udført skaktavlkvader. For det meste er skaktavlmønstret udført på selve fladen, men i Mejlby er skaktavlmønstret udført på en forhøjning. I Danmark findes skaktavlkvadre hovedsageligt i Nordjylland, i et bælte fra Århus til Thy. I bogen Jyske Granitportaler (1948) behandler Mackeprang emnet. Han nævner 22 skaktavlkvadre, som især findes i Thy, men gør dog opmærksom på, at det formodentlig skyldes, at kirkerne i Thy på den tid var bedre udforsket end i det øvrige Jylland. Mackeprang har ikke noget endeligt bud på en tolkning men nævner forskellige muligheder. Det kunne være et regnebræt, hvor stenhuggeren holdt regnskab med antallet af tilhugne kvadre, på Gotland har man fundet sten med stenhuggermærker, der kunne tyde på en eller anden form for akkord. Middelalderens tanke om dualisme kunne også være en mulighed, det gode kan kun eksistere som en modsætning til det onde, lys er en modsætning til mørket, døden er en modsætning til livet etc. skaktavlens mørke og lyse felter kunne symboliserer dette. Den folkelige tradition med Gud og Fanden, som spiller skak om sjælen er dog næppe den oprindelige mening.

I Romansk stenarbejde 4 (Hikuin 1989) kan man læse en artikel om skaktavlkvadre af Jens Vellev, som skriver, at skaktavlkvadrene nævnes første gang skriftligt i Den dansk atlas bind 7, 1769. Med oprettelsen af Nationalmuseet i 1807 påbegyndtes indsamling af tegninger og beskrivelser fra de dansk kirker. Interessen for skaktavlkvadre begyndte i 1839 med en indberetning fra skolelære J. Christensen af kirkerne i Sahl og Gullev. I 1873 påbegyndtes de såkaldte herredsrejser, hvor tomandshold systematisk gennemgik kirkerne i landets herreder. Arkæolog C. Engelhardt og tegneren Magnus Petersen rejste i 1875 til Thy, hvor Magnus Petersen tegnede en skaktavlkvader i Nors, arbejdet er dog gået lidt hurtigt, idet der kun er 6 x 13 felter på Magnus Petersens tegning, i virkeligheden er der 8 x 15½. Magnus Petersen vendte tilbage til Nordvestjylland i 1880 og tegnede bl.a. skaktavlkvadre i Kollerup kirke, disse er i dag så nedslidte, at tegningerne er væsentlige, hvis man skal få øje på skaktavlmønstret.

Arkitekt Fritz Uldall deltog også i herredsrejserne og var bl.a. med til den navnkundige udgravning af vikingekammergraven i Mammen. Uldall udarbejdede i 1891 en sammenfatning omkring kirkerne i Thisted og Ribe amt, heri nævner han 21 jyske granitkirker med skaktavlkvadre, hvoraf en stor del ligger på egnen omkring Nibe, Uldall foreslår de skal symboliserer Laurentius rist men er også inde på, de er blevet brugt som spillebræt af stenhuggerne eller måske har været en duelighedsprøve. Uldall nævner følgende kirker: Haverselv (formodentlig en fejl, kirken har ingen skaktavlkvader, hvilket heller ikke beskrives i Uldalls protokol fra besøget) og Bejstrup (Øster Han hr.) Kollerup og Kjettrup (Vester Han hr.) Hillerslev og Nors (Hillerslev hr.) Skyum (Hassing hr.). I Skyum har tavlen form af romber, kirken er viet til Laurentius.

Trods 25 års arbejde med registrering af kirker stødte Uldall ikke på noget lokalt sagn, der kunne pege tilbage mod en evt. betydning. Evald Tang Kristensen nævner i værket "Danske sagn, som de har lydt i folkemunde" ruinerne af et kapel i Randrup, hvor han fandt en kampesten med udhugget skaktavlmønster, men han nævner intet sagn om stenen. I 1939 nævner Åge Sørensen i "Ommersyssels ødekirker", at skaktavlkvadre i folkemunde kaldes Fandens spillebræt, i Støvring skal den efter sagnet minde kirkegængeren om, at livet er et spil på godt og ondt. I 1941 tolker Richard Fabricius dem som symbol på Guds rige i himlen og på jorden i bogen Dansk kirkekunst.

Efter et symposium i 1983, hvor skaktavlkvadrene blev diskuteret, besluttede Jens Vellev at kortlægge emnet. Undersøgelse viste, at udformningen er højst forskellig, nogle kvadre har sågar trekantede felter blandet med firkantede, den eneste fællesnævner synes at være fremstillingsmetoden, hvor kvadrens overflade er blev udhugget i hvert andet felt. I forbindelse med denne undersøgelse af skaktavlkvadrene efterlyste Jens Vellev gennem dagspressen kendskab til flere skaktavlkvadre. Adskillige dukkede op, og igen var hovedparten placeret i Nordjylland. Ud over 59 kvadre i 45 nordjyske kirker kendes kun et mindre antal, én på Bornholm, tre i Småland og tre i Østfold i Norge. I artiklen har Jens Vellev opstillet de nordjyske kirker systematisk og gengivet skaktavlkvadrene i tegning.

Størrelse og antal felter varierer meget, de fleste er rektangulære, enkelte er kvadratiske. Ud over det firkantede skaktavlmønster findes flere steder trekantede felter samt felter med kryds. Enkelte kvadre er identiske men formodentlig er dette blot et tilfælde, skaktavlmønstrene må anses for at være hugget unikt til den enkelte kirke. Langt de fleste kirker har kun én skaktavlkvader, nogle få har dog flere. Muligvis kan det hænge sammen med materiale, som er flyttet fra en nedlagt kirke i området. Placeringen i murværket virker tilfældig, men dette kan skyldes senere omlægninger. Skakbrættets 8x8 felter synes ikke at være forbilledet i det Nordjyske.

Indtil videre er der ikke dukket skaktavlkvadre op på Sjælland og Fyn. Den eneste i Danmark uden for Nordjylland er i Pouls kirke på Bornholm, hvor sydportalens østre karm øverst har en kvader med en mand i halvlang kjortel og derunder en kvader med skaktavlmønster samt et tungelignende mønster. Skaktavlkvadren har her 8x8 felter som et skakbræt, de nederste tunger er i opbygning identisk med backgammon. P.V.Glob påpegede et vist sammenhæng til den arabiske verden, set i lyset af de store fund af arabiske mønter, især på Bornholm.

I Sverige kendes to kirker med skaktavlkvadre. I Rydaholm i Småland findes to kvadre, i Växsjö domkirke findes skaktavlmønstret sammen med flere andre geometriske mønstre. Desuden kan skaktavlmønstret ses på en portalsten fra den nedrevne Skattelöv kirke (De fotografiske glasplader fra begyndelsen af 1900-tallet opbevares på Smålands museum). I Norge kendes tre kirker (Berg, Eidsberg og Spydeberg) med skaktavlmønster, her mener man det er tegn på normannisk indflydelse.

I artiklen når Jens Vellev ikke frem til en endelig konklusion, hvad angår skaktavlkvadrene i Nordjylland, men finder dog teorien om en eller anden form for regnebræt besnærende. I artiklen nævnes desuden, at skaktavlkvadrene kunne være et bomærke for en jysk stenmester eller et værksted. Muligvis er der et vist sammenhæng mellem de svenske og de nordjyske kirker.

(Kilde: Romanske stenarbejder 4, Forlaget Hikuin, 1989)

Af de forskellige teorier lyder værkstedsteorien mest sandsynlig. Nutidens håndværkere kender effekten af en reklame på bilen, der ofte giver nyt arbejde i det område, hvor man arbejder, når naboer kommer forbi og spørger, om man ikke lige ville kigge ind. I slutningen af 1000-tallet og i 1100-tallet accelererede opførelsen af stenkirker voldsomt. En god bygmester kunne formodentlig få rigeligt arbejde, og byggerierne lå tæt, det ville derfor ikke være unaturligt, om bygmesteren gjorde opmærksom på sig selv under og efter byggeriet.

Man kan dog undre sig over de ret dårligt udførte skaktavlkvadre, det har næppe været god reklame. De kan heller ikke være særligt anvendelige til regnskaber. Udførelsen af et skaktavlmønster burde ikke være nogen større udfordring for en øvet stenmester. Lisbjerg kirke var tidligt en central kirke i den sogneopbygning som indledtes under Svend Tveskæg. De fornemt udførte skaktavlkvadre i Spørring og Mejlby kunne antyde, at bygmesteren stammer fra dette område og efterhånden har bygget sig op mod Thy. Men stadig virker det forkert, at bomærket skulle blive ringere udført efterhånden som forretningen udvider sig og efterspørgslen bliver større.

Skaktavlkvadrene i Nordjylland danner en forbindelse mellem Thy og Århus, måske er skaktavlkvadrene en markering af kirker, der anerkender Thøger, eller måske er det en pilgrimsrute til Vestervig. De tre norske kirker med skaktavlkvadre kunne også antyde et forsøg på at lave en Olavsrute til Norge.

I Vestervig blev Thøgers kapel nedrevet, og man opførte et stort Augustinerkloster med tilhørende klosterkirke, der senere blev Nordjyllands første domkirke. Augustinerne anerkendte Sankt Thøger og holdt hans minde i hævd. I klosterkirken er indmuret reliefkvadre, som ifølge sagnet stammer fra Thøgers kirke. Augustinerne var præsteviede og kunne udføre sakramenter samt fungere som præster. Måske kan man her finde et sammenhæng mellem skaktavlkvadre og kirker, hvor augustinermunke virkede. I dette tilfælde ville nogle kvadres dårlige udførelse være forståelig, hvis en lokal præst selv udhuggede en kvader for at gøre opmærksom på, at her var det en augustinermunk fra Vestervig, der virkede. Hvorfor de to fornemme skaktavlkvadre så netop findes i Mejlby og Spørring, er ikke umiddelbart logisk.

Man havde stor interesse for tallenes magi i middelalderen. Visse magiske tal beskyttede mod det onde, visse tal var særligt hellige. Bogstaver blev knyttet til tal, og navnes tværsum blev ved sindrige udregninger kædet sammen med disse magiske tal. Skaktavlkvadrene kunne være udtryk for disse magiske tal, navnet på kirkens værnehelgen kunne markeres med en skaktavlkvader, og ved bemaling kunne man markere navnet og dets magiske betydning. Men igen må man undre sig over, at nogle er så dårligt udført, det kan næppe have borget for den magiske kraft. Havde kvadrene udtrykt et eller andet magisk, ville det givet være bevaret i den lokale tradition, men ingen steder har man fundet historier, der kan fortælle om betydningen af disse kvadre. Ved reformationen ville man givet have bemærket disse sten og ønsket dem fjernet, hvis de havde haft en "katolsk" betydning, men heller ikke fra denne tid findes optegnelser eller fortællinger om disse kvadre.

Margrete Fredkulla var datter af den svenske kong Inge, der nedrev det hedenske tempel i Uppsala og indførte kristendommen i Sverige. Den norske kong Magnus Barfod havde besat landområderne mellem den norske grænse og Vänern og gjort krav på området. Konge Inge lod datteren indgå ægteskab med Magnus og gav hende i medgift de landområder, som Magnus gjorde krav på. Kort tid efter ægteskabet døde Magnus i Irland i 1103. Margrete blev gift med den danske kong Niels, som regerede fra 1104-34. De fik to sønner, Magnus og Inge. Margrete og Niels tog begge aktiv del i ledelsen af riget og i støtten til den kristne kirke. Margrete virkede med et stærkt personligt engagement, og noget tyder på, at kong Niels satte pris på deres fælles virke, som den første kvinde optræder Margrete på en samtidig mønt, præget i Lund.

Ifølge Kong Valdemars jordebog fra 1200-tallet ligger Vestervig kloster på gammelt krongods, og formodentlig er det blevet grundlagt o.1110. I forbindelse med opførelsen af klosteret har man bygget en klosterkirke af frådsten, byggeriet har været så langt fremme, at man har kunnet indvie højalteret i 1117. Margrete havde store områder i Sverige, hvorfra hun kunne hente midler. Thøgers helgenskrin har ifølge beskrivelserne været fornemt, og Margrete havde mulighed for at skænke en så fornem gave. Fiskeretten i Lønstrup Å kunne næppe stå alene som gave i forbindelse med sønnens død, så sandsynligvis har hovedgaven været helgenskrinet i forbindelse med en flytning af Thøgers relikvier til den nye klosterkirke i 1117. I forbindelse med udgravningerne af den nedrevne Sankt Thøgers kirke ledte man ikke efter barnegrave, men måske har aftegningen af en hestehov på Prins Burris grav en forbindelse til Niels og Margretes søn. Margrete Fredkulla har forbindelse til både Norge og Halland, hvor man begge steder har fundet skaktavlkvadre

Den første ærkebiskop i Lund var Asser, som var af Trugotsøn-slægten. Ærkebiskop Eskil var også af denne jyske stormandsslægt, som har været magtfuld i begyndelsen af 1100-tallet. I midten af 1100-tallet bliver Hvide-slægten fra Sjælland landets mægtigste stormandsslægt og med Absalon overtager Hviderne ærkebispesædet i Lund. I Sorø klosterkirke ser man tidlige våbenmærker for Hvideslægten, men Trugotsøn-slægten er stort set forsvundet i de danske kirker. Trugotsøn-slægten må også have markeret deres kirker med våbenmærker, måske er skaktavlkvadrene en sådan markering, som er glemt.

På følgende kirker i Nordjylland har man fundet skaktavlkvadre:

Vendsyssel

Bejstrup kirke (Øster Han hr.)

Skallerup kirke (Vennebjerg hr.)

Thy og Mors

Gøttrup kirke (Vester Han hr.)

Hillerslev kirke (Hillerslev hr.)

Kettrup kirke (Vester Han hr.)

Kollerup kirke (Vester Han hr.)

Nors kirke (Hillerslev hr.)

Nørhå kirke (Hundborg hr.)

Sønderhå kirke (Hassing hr.)

Himmerland

Bislev kirke (Hornum hr.)

Ejdrup kirke (Års hr.)

Farsø kirke (Gislum hr.)

Fovlum kirke (Gislum hr.)

Giver kirke (Års hr.)

Gunderup kirke (Fleskum hr.)

Kongens Tisted kirke (Gislum hr.)

Malle kirke (Slet hr.)

Roum kirke (Rinds hr.)

Skarp Salling kirke (Slet hr.)

Skivum kirke (Års hr.)

Ulbjerg kirke (Rinds hr.)

Ullits kirke (Gislum hr.)

Vebbestrup kirke (Hindsted hr.)

Veggerby kirke (Hornum hr.)

Vilsted kirke (Slet hr.)

Vognsild kirke (Gislum hr.)

Øster Bølle kirke (Rinds hr.)

Ålborg Nørre Tranders kirke (Fleskum hr.)

Midtjylland

Gerning kirke (Houlbjerg hr.)

Grinderslev kirke (Salling Nørre hr.)

Nørbæk kirke (Sønderlyng hr.)

Nørre Ørum kirke (Fjends hr.)

Rødding kirke (Rødding hr.)

Sahl kirke (Houlbjerg hr.)

Djursland-Randersegnen

Falslev kirke (Onsild hr.)

Lerbjerg kirke (Galten hr.)

Randrup kirkeruin

Spentrup kirke (Nørhald hr.)

Støvring kirke (Støvring hr.)

Svenstrup kirke (Onsild hr.)

Vivild kirke (Sønderhald hr.)

Ølst kirke (Galten hr.)

Østjylland

Mejlby kirke (Øster Lisbjerg hr.)

Spørring kirke (Vester Lisbjerg hr.)

Tilst kirke (Hasle hr.)