Leonard tjente som ung hos Kong Clovis og fik ret til at befri de fanger, han mødte. Han blev senere eneboer i skoven og hjalp dronningen, da hun skulle føde i en jagthytte. Han fik jord, hvor han byggede kloster og de befriede fanger sluttede sig til munkesamfundet. I kirken St. Leonard de Noblat i Frankrig beder man for krigsfanger. Hans attribut er en lænke og han er nødhjælper for sindssyge, der i middelalderen gik i lænker.

Eustachius var hærfører under Kejser Trajan. Han fulgte en hjort, der havde et krucifiks mellem takkerne. Gennem dyrets mund sagde Kristus, Hvorfor følger du mig. Efter dette møde lod Eustachius sig døbe. Samme legende fortælles om Hubertus. Eustachius blev henrettet i en ovn under Hadrian. Hans attribut er et jagtredskab som f.eks. et jagthorn.

Cyriacus hjalp nogle kristne tvangsarbejdere i Rom under Kejser Diocletian. Pave Marcellus udnævnte ham til diakon. Han var kendt som djævleuddriver og uddrev en ond ånd af kejserens datter, som ses ved hans fod. Han holder en bogpose i hånden. Han blev martyr i 309 og ses ofte med en lænket djævel. Han hjælper mod fristelser og børnesygdomme.

Ægidius levede som eneboer i Sydfrankrigs skove. Han spiste urter og fik mælk fra en tam hind, som en dag blev forfulgt af kongens jagtselskab. En bueskytte ramte Ægidius med en pil, og kongen tilbød penge og lægehjælp, hvilket Ægidius afslog. Derefter byggede kongen et kloster, hvor Ægidius blev abbed. Han stillede stormen under kongens rejse til Rom og skaffede kongen absolution for en synd, der var så stor, at han ikke turde skrifte den. Ægidius beskytter mod havsnød, uskriftet synd, lammelser og andre sygdomme. Han var skytshelgen for ammende mødre og bueskytter.

Katarina var kongedatter i Alexandria. Hun gik til kejseren for at tale de kristnes sag. Først blev hun stillet over for landets 50 lærdeste mænd, dem omvendte hun og de blev brændt på bålet. Katarina blev så fængslet og tortureret, men det knivbesatte hjul splintredes. Til sidst blev hun halshugget. Engle bar hendes lig til Sinai bjerget, hvor man byggede et kloster til hendes ære. Hendes attributter er sværd og et splintret hjul med knive.

Blasius var armensk biskop. En dreng var ved at kvæles af et fiskeben i halsen, men Blasius lagde to lys over kors på hans hals og frelste derved drengens liv. Ved kyndelmisse 2.februar indviede man årets kerter og 3.februar var Blasius helgendag, hvor man modtog Blasius-velsignelsen, præsten berørte halsen med to lys og fremsagde en velsignelse. Blasius beskytter mod halssygdomme.

Margaretha var datter af en hedensk ypperstepræst i Anthiochia, hun blev opdraget af en amme og omvendt til kristendommen. Præfekten i byen blev forelsket i Margaretha, men hun afviste ham og blev kastet i fængsel. Her kom Djævlen til hende i form af en drage, men hun kastede den til jorden og tvang Djævlen til at fortælle, hvorledes han lokkede mennesker til sig og hvorledes de onde ånder var sluppet ud af den flaske, Salomon havde lukket dem ind i. Margaretha påkaldes af gravide og barslende kvinder.

Kristoffer boede ved et vadested og bar en dag et barn over floden. Men barnet var tungt, og det viste sig at være Kristus, som bar alverdens synder. Næste dag skød hans stav frisk løv. Han er de rejsendes værnehelgen og beskytter mod oversvømmelse samt pludselig død.

Dionysius var biskop i Paris i 200-tallet. Han sammenblandes ofte med Dionysius Areapagita, der nævnes i Apostlenes Gerninger og som rejste fra Athen til Rom, da Peter og Paulus blev fængslet. Dionysius blev sendt som missionær til Gallien og omvendte mange men blev fanget og halshugget af romerne. Henrettelsen fandt sted på Merkurs bjerg, der senere kaldtes Montmartre (martyrernes bjerg). Dionysius tog sit afhuggede hoved mellem hænderne og bar det til Sankt Denis, hvor man byggede en kirke over hans grav. Denne kirke blev de franske kongers gravkirke fra 996 til 1774. Dionysius påkaldes ved hovedpine.

En biskophelgen, som det ikke har været muligt at identificere. Figuren har et får som attribut, så det kunne være Hartman von Briksen eller Lantbert von Freising. Hvidingtavlen er formodentlig skåret i Sydtyskland, det er derfor nærliggende at pege på disse sydtyske helgener.

Jørgen var romersk officer i Lilleasien og blev omvendt til kristendommen. Han reddede prinsessen i byen Lampedusa fra dragen og blev byens helt, indbyggerne omvendte sig til kristendommen. Senere blev han fanget af hedenske dommere og gennemgik utallige pinsler, hans sår blev dog helbredt af engle. Til sidst blev han halshugget. Han er Englands skytshelgen (St. George). Han beskytter mod spedalskhed og pest, hvorfor han blev skytshelgen for middelalderens hospitaler, de såkaldte Sankt Jørgensgårde. Han beskytter korsfarerne, ridderne og de værgeløse.

Barbara blev muret inde i et tårn af sin far, fordi hun skulle tjene afguderne, men hun blev hemmeligt døbt og modtog Nadveren af en engel. Hun blev bragt for en dommer og måtte udstå de mest grusomme pinsler. Til sidst blev hun halshugget af sin far, som bagefter blev ramt af lynet. Hendes attribut er et tårn, i Hviding kirke ses i tårnets vindue alterkalk og hostie. Hun var skytshelgen for minearbejdere, artillerister og andre der havde med sprængstof at gøre. Hun beskytter mod lynnedslag og pludselig død.

Vitus var søn af en senator på Sicilien under Diocleitan. Vitus blev kristen og faderen lod ham piske. En engel bød Vitus at flygte til Rom, her uddrev han onde ånder af kejserens søn. Han blev anklaget for trolddom og pint grusomt. Under pinslerne brød en frygtelig storm løs og han kunne flygte. En engel ledte ham til Lucianum, her døde han. Hans relikvier bragtes til Paris og i 836 til Corvey i Sachsen, her blev han en national skytshelgen, tanken var, at han havde fulgt karolingerne fra Rom til Frankrig og videre til Sachsen. Hans arm blev skænket til Sankt Veits kirken i Prag. Svantevit kan betyde Den hellige Vitus, men dette sammenhæng er dunkelt. Vitus er skytshelgen for epileptikere og spastikere, i middelalderen kaldte man deres sygdom Sankt Veits dans og mente, den skyldtes dæmonbesættelse. Hans attribut er en hane, som i middelalderen symboliserede uddrivelse af onde ånder, dette symbol stammer fra Oldpersien.

Nikolaus var biskop i Myra og døde i 345. Ifølge legende nedbrød han Artemistemplet ved Myre og gudindens hellige olie brød i brand. Derfor er hans attribut ofte en krukke med brændende olie. Legenderne om Nikolaus er mange, ofte knyttes han sammen med gaver, derfor er han i nyere tid blev ophav til Julemanden. Nikolaus var populær i middelalderen, derfor blev mange kirker viet til ham.

Ukendt helgen (Panthaleon?). Den sidste helgen er svær at identificere. Han er klædt i en verdslig dragt og holder et sværd i venstre hånd og muligvis nogle lægeurter i højre. Det kunne pege mod Panthaleon, som var en romersk læge, der arbejdede gratis for fattige.