Kirkens arkitekt og kunstnere

Tilbage til forside

Thorvald Jørgensen (1867-1946)

Efter uddannelse som tømrersvend i Århus i 1885 blev han optaget på Kunstakademiet i København med afgangseksamen i 1893. Hans første ansættelse var som konduktør hos Hans J. Holm ved Overformynderiet 1892- 93, fra 1911-38 var han kongelig bygningsinspektør.

Som elev af J. Holm og Martin Nyrop var hans tidlige arbejder præget af den Herholdt-Holmske skole med danske middelaldermotiver i ubehandlet eller vandskuret blankmur. En vis forkærlighed for dekorative, nordiske trækonstruktioner ses også i flere af de tidlige værker. Arven fra Holm og Nyrop, hvor huse bygges indefra, fornægte sig ikke. Med Hellerup kirke skabte han et vigtigt værk inden for Skønvirkestilen. Thorvald Jørgensen tegnede også flere af interiørerne til Christiansborg, de kongelige repræsentationslokaler viser hans sans for perfekt gennemførte pasticher. Senere arbejdede han i nyklassicistisk stil som i Gentofte Rådhus.

Thorvald Jørgensen har tegnet følgende kirker, Nathanaelskirken i København (1897-99), Brorsonskirken i København (1898-1901), Hellerup kirke (1899-1900), Esaias kirke i København (1903- 12), Frihavnskirken i København (1904-05), Mariendalskirken på Frederiksberg (1907-08).

Joakim Frederik Skovgaard (1856-1933)

Kom i malerlære hos C.C.A. Weber og blev svend 1874, efter forberedelse til Kunstakademiet af faderen P.C.Skovgaard gik han på Kunstakademiet i København 1871-76, i 1880 gik han på Bonnats skole i Paris.

Joakim Skovgaard opvoksede i et grundtvigiansk hjem og fik senere tætte bånd til højskolemiljøet. Fra barndommen fik han tegneundervisning af faderen P.C.Skovgaard. Under en rejse til Paris i 1880-81 fik han kendskab til den nye naturalistiske malemåde på Leon Bonnats skole. Senere rejste han til Grækenland med Kristian Zahrtmann, hvor Parthenonfrisen og vasemalerier inspirerede ham til en monumentale stil i keramiske arbejder hos J. Wallmann i Utterslev, hvor Th. Bindesbøll arbejdede. I denne kreds betonedes det dekorative, uden man helt slap det naturalistiske. Med Th. Bindesbøll udførte han Bjørnespringvandet og Dragespringvandet. Religiøse motiver blev dog en afgørende del af hans værk. I 1890 malede han Kristus fører røveren i Paradiset, tænkt som altertavle til Mandø Kirke. Det monumentale, dramatiske kæmpebillede Kristus i de dødes rige, 1891-94, vakte ved sin visionære, næsten symbolistiske form megen debat i samtiden. Med disse værker skabtes grundlaget for udsmykningen af Viborg Domkirke. I somrene 1874 og 1875 havde han arbejdet på F.C. Lunds udsmykning i kirken, hvor han fik kontakt til biskop J. Swane og arkitekt H.B. Storck, da A. Jerndorff i 1890 afslog at give sig i lag med udsmykningen, blev han opfordret til at påtage sig opgaven, der er blevet en folkelig billedbibel i Grundtvigsk ånd. Udsmykningen af Viborg Domkirke blev skabt i samarbejde med bl.a Niels Larsen Stevns, Johan Mielche, Rud-Petersen, Arne Lofthus, Viggo Madsen og Th. Bindesbøll.

Kirkekunst: Mandø kirke altertavle (1890 nu på Hirschsprung); Vester Hæsinge kirke altertavle (1893); Svendborg Sankt Nikolai kirke alteropbygning 1894; Tveje Merløse kirke alterbord og alterskranke 1894 efter tegninger af H.B.Storck; Viborg Domkirke udsmykningen i samarbejde med Niels Larsen Stevns, Johan Mielche, Rud. Petersen, Arne Lofthus, Viggo Madsen, Th. Bindesbøll m.fl.: Fresker med motiver fra Det gamle og Det ny testamente i sideskibe, tværskib, kor, hovedskibets loft (1897- 1906) endv. 3 glasmosaikruder i koret (1906); glasmosaikrude i vestvæg (1907); 8 lysbærende engle (bronze, 1911). Immanuelskirken 4 tympanonmosaikker, tegning til altertæppe, prædikestol, relief (1895-1901); Holstebro valgmenighedskirke altertavle (1907); Gørlev valgmenighedskirke altertavle (1909); Skagen kirke altertavle (1910); Odense Vor Frelsers kirke altertavle (1911); Apostelkirken i København fresko (1912); Ubberup Valgmenighedskirke altertavle (1913); Esajas kirke i København glasmalerier (1914); Herning kirke altertavle (1915); Vester kirke (Nørvang hr.) altertavle 1915; Vallekilde valgmenighedskirke glasmalerier (1918-20); Sankt Bendts kirke i Ringsted fresko (1919); Hvirring kirke fresko (1919); Peterskirken (Bårse hr.) altertavle 1919; Lund Domkirke apsismosaik (1921-27, s.m. bl.a. Agnete Varming, Elof Risebye og Hugo Gehlin); Vrensted kirke relief over syddør 1922; Thomas Kingo kirke i Odense glasmalerier (1924); Frederikskirken døbefont (1925); Svenstrup kirke (Onsild hr.) tegnet ramme til altertavle 1927; Hobro kirke tegning til alter udført af J.Th.Skovgaard 1931; Tømmerup valgmenighedskirke altertavle; 2 bryllupssale i Kbh. Rådhus med folkevisemotiver (fra 1926, fuldført af Elof Risebye, J.Th. Skovgaard, V. Madsen og H. Hempel); Tårnby kirke fresko (1931-33, fuldført af J.Th. Skovgaard og Hjalte Skovgaard).

Anders Jensen Bundgaard (1864-1937)

Bundgaard fik undervisning hos billedhuggeren F.E.Ring 1883-84. I 1885 blev han optaget på Kunstakademiet i København, hvor han tog afgangseksamen i 1887. På Akademiet fik han Th. Stein og C. Peters som lærere. I 1886 blev han desuden elev hos Stephan Sinding, der introducerede ham til den samtidige franske naturalistiske skulptur. Bundgaards første store opgave var den ydre udsmykning af Københavns nye rådhus, hvor han samarbejdede med arkitekten Martin Nyrop. Bundgaard fik sit gennembrud med Gefionspringvandet, der må betegnes som hans hovedværk. Bundgaard har udført flere døbefonte til tidens kirker.

Sankt Andreas kirke portalen 1901 tegnet af arkitekten Martin Borch løverne er udført af Anders Bundgaard; Frederiksværk kirke font og stolegavle 1911; Esajas kirke i København vestportal 1913; Struer kirke (Hjerm hr.) kapitæler 1925; Sions kirke i København relieffer på døbefont; Brorsons kirke i København font og prædikestol i granit; Bangsbostrand kirke (Horns hr.) relieffer på prædikestol; Fjerritslev kirke (Vester Han hr.) døbefont i granit; Årestrup kirke (Hornum hr.) relief ?; Dekorativ udsmykning på Københavns Rådhus (granit 1894-99); Gefionspringvandet (bronze 1908 Langelinie); Katarinabrønden (granit 1932 Ribe); Cimbrertyren (1937 bronze Ålborg)

Læs mere på KID