Kirkens arkitekt og kunstnere

Tilbage til forside

Johan Rudolf Carl Nielsen (1863-1952)

I tømrerlære 1878; dimitterede fra Teknisk skole 1882; gik på Kunstakademiet i København 1882-1893. Blev ansat hos Wilhelm Petersen 1884-89, Hans J. Holm 1889-99, A. Clemmensen 1899-1911. Fra 1901-09 var han assistent ved Polyteknisk Læreanstalt og docent husbygnimg samme sted 1909-36.

Johan Nielsen arbejdede med det historiske stilsprog og dansk bygningstradition. Davidskirken fra 1909-10 vidner omdette med sine nærmest romanske former, og i samarbejdet med Andreas Clemmensen på Paladsteatret og Blågårds Kirke løstes opgaverne også efter historicismens idealer.

Davidskirken i København (1909-10); Blågårdskirken i København (1925-26, s.m. Clemmesen).

Joakim Frederik Skovgaard (1856-1933)

Kom i malerlære hos C.C.A. Weber og blev svend 1874, efter forberedelse til Kunstakademiet af faderen P.C.Skovgaard gik han på Kunstakademiet i København 1871-76, i 1880 gik han på Bonnats skole i Paris.

Joakim Skovgaard opvoksede i et grundtvigiansk hjem og fik senere tætte bånd til højskolemiljøet. Fra barndommen fik han tegneundervisning af faderen P.C.Skovgaard. Under en rejse til Paris i 1880-81 fik han kendskab til den nye naturalistiske malemåde på Leon Bonnats skole. Senere rejste han til Grækenland med Kristian Zahrtmann, hvor Parthenonfrisen og vasemalerier inspirerede ham til en monumentale stil i keramiske arbejder hos J. Wallmann i Utterslev, hvor Th. Bindesbøll arbejdede. I denne kreds betonedes det dekorative, uden man helt slap det naturalistiske. Med Th. Bindesbøll udførte han Bjørnespringvandet og Dragespringvandet. Religiøse motiver blev dog en afgørende del af hans værk. I 1890 malede han Kristus fører røveren i Paradiset, tænkt som altertavle til Mandø Kirke. Det monumentale, dramatiske kæmpebillede Kristus i de dødes rige, 1891-94, vakte ved sin visionære, næsten symbolistiske form megen debat i samtiden. Med disse værker skabtes grundlaget for udsmykningen af Viborg Domkirke. I somrene 1874 og 1875 havde han arbejdet på F.C. Lunds udsmykning i kirken, hvor han fik kontakt til biskop J. Swane og arkitekt H.B. Storck, da A. Jerndorff i 1890 afslog at give sig i lag med udsmykningen, blev han opfordret til at påtage sig opgaven, der er blevet en folkelig billedbibel i Grundtvigsk ånd. Udsmykningen af Viborg Domkirke blev skabt i samarbejde med bl.a Niels Larsen Stevns, Johan Mielche, Rud-Petersen, Arne Lofthus, Viggo Madsen og Th. Bindesbøll.

Kirkekunst: Mandø kirke altertavle (1890 nu på Hirschsprung); Vester Hæsinge kirke altertavle (1893); Svendborg Sankt Nikolai kirke alteropbygning 1894; Tveje Merløse kirke alterbord og alterskranke 1894 efter tegninger af H.B.Storck; Viborg Domkirke udsmykningen i samarbejde med Niels Larsen Stevns, Johan Mielche, Rud. Petersen, Arne Lofthus, Viggo Madsen, Th. Bindesbøll m.fl.: Fresker med motiver fra Det gamle og Det ny testamente i sideskibe, tværskib, kor, hovedskibets loft (1897- 1906) endv. 3 glasmosaikruder i koret (1906); glasmosaikrude i vestvæg (1907); 8 lysbærende engle (bronze, 1911). Immanuelskirken 4 tympanonmosaikker, tegning til altertæppe, prædikestol, relief (1895-1901); Holstebro valgmenighedskirke altertavle (1907); Gørlev valgmenighedskirke altertavle (1909); Skagen kirke altertavle (1910); Odense Vor Frelsers kirke altertavle (1911); Apostelkirken i København fresko (1912); Ubberup Valgmenighedskirke altertavle (1913); Esajas kirke i København glasmalerier (1914); Herning kirke altertavle (1915); Vester kirke (Nørvang hr.) altertavle 1915; Vallekilde valgmenighedskirke glasmalerier (1918-20); Sankt Bendts kirke i Ringsted fresko (1919); Hvirring kirke fresko (1919); Peterskirken (Bårse hr.) altertavle 1919; Lund Domkirke apsismosaik (1921-27, s.m. bl.a. Agnete Varming, Elof Risebye og Hugo Gehlin); Vrensted kirke relief over syddør 1922; Thomas Kingo kirke i Odense glasmalerier (1924); Frederikskirken døbefont (1925); Svenstrup kirke (Onsild hr.) tegnet ramme til altertavle 1927; Hobro kirke tegning til alter udført af J.Th.Skovgaard 1931; Tømmerup valgmenighedskirke altertavle; 2 bryllupssale i Kbh. Rådhus med folkevisemotiver (fra 1926, fuldført af Elof Risebye, J.Th. Skovgaard, V. Madsen og H. Hempel); Tårnby kirke fresko (1931-33, fuldført af J.Th. Skovgaard og Hjalte Skovgaard).

Johan Thomas Skovgaard (1888-1977)

I gartnerlære 1904-07; uddannelse på tegneundervisning Teknisk skole i København hos H. Grønvold 1907-08, Kunstakademiet i København hos Viggo Johansen 1908-11, vejledning af Poul Christensen, medhjælper hos farbroderen Niels Skovgaard på Høve Frimenighedskirke 1911, medarbejder på Viborg Domkirke 1912, Hvirring kirke 1919 og Lund Domkirke 1924 og 1927.

Johan Thomas Skovgaard har udført talrige kirkeudsmykninger samt oliemalerier, tegninger, raderinger og bogillustrationer. Han var påvirket af faderen, Joakim Skovgaard, men danner samtidig overgang til en halvabstrakt naturalisme. Ud over figurkompositioner er hans motivkreds landskaber og dyr, specielt fugle.

Kirkeudsmykninger: Bejsnap kirke altertavle (1914); Svogerslev kirke altertavle (1918); Vanløse kirke glasmalerier (1919); Mygind kirke altertavle (1920); Ålborg Hospitalskirke altertavle. (1924); Linnerup kirke freskomalerier (1924); Blære kirke altertavle (1925); Vojens kirke glasmalerier (1925); Jelling kirke freskomalerier (1926); Messiaskirken glasmalerier (1926, 1956); Egens kirke altertavle (1928); Ørding kirke freskomalerier (1929); De døves kirke alterfresko 1929; Nørre Bjert kirke altertavle (ca. 1930) glasmalerier (1935); Tårnby kirke freskomalerier efter udkast af Joakim Skovgaard (ca. 1930); Durup kirke altertavle (1931); Brøns kirke glasmalerier (1931); Snejbjerg kirke altertavle (1933); Genner kirke glasmalerier (ca. 1935); Sønder Dråby kirke maleri 1935; Nykøbing Sankt Clemens kirke fresko 1936; Stokkemark kirke glasmalerier (1937); Butterup kirke altertavle (1938); Kirke Skensved kirke glasmalerier (1939); Ørum kirke (Bjerre hr.) relieffer i alterbord 1940; Gershøj kirke glasmalerier (1941); Kirke Helsinge kirke glasmalerier (1942); Vedbæk kirke glasmalerier (1946); Pjedsted kirke glasmalerier (ca. 1946); Vester Tostrup kirke altertavle (1947); Gjerlev kirke altertavle (1949); Jegerup kirke altertavle (1949); Dåstrup kirke glasmalerier (1949); Fiskbæk kirke altertavle (1950); Hobro kirke alter 1952 efter tegninger af Joakim Skovgaard; Kregme kirke glasmalerier (1950-61); Sir kirke altertavle 1959; Dybbøl kirke galvlmalerier på stoleværk 1959; Odense Valgmenighedskirke glasmalerier. (1963). Immanuelskirken relief; Øster Velling kirke krucifiksgruppe; Hvirring kirke alterudsmykning

Svend Viggo Madsen (1885-1954)

Uddannelse på Teknisk skole i København hos H. Grønvold 1899; Kunstnernes frie Studieskole hos Kr. Zahrtmann 1902-04; medarbejder ved Viborg Domkirke fra 1902; Academie des Beaux-arts i Paris 1906; elev hos Chr. Krohg samme sted 1906.

Han var inspireret af faderens, Karl Madsens, kunstsyn med udgangspunkt i det såkaldte valørmaleri, især var han tiltrukket af stilen hos L.A. Ring, Karl Schou og Albert Gottschalk. Arbejdet i Viborg under Joakim Skovgaard satte sig spor i form af altertavler og en række dekorative opgaver til kirker i Danmark og på Færøerne. M. var desuden medarbejder ved grafiske illustrationer, samt udførte tegninger til exlibris og korsstingsbroderier.

Kirkekunst: Ikast kirke alterbillede 1912-13; Øster Jølby Frimenighedskirke alterbillede (1914); Herning kirke bjælkeloft og kalkmalet engelfrise 1916; Lundtofte kirke alterbillede, antependium og prædikestol o. 1920; Vester Hæsinge kirke inventar.

Astrid Marie Sophie Noack (1888-1954)

Hun blev uddannet som billedskærersvend hos Hans Olsen i Vallekilde 1906-10, i 1926-32 studerede hun i Paris hos Adam Fischer, Charles Despiau og Paul Cornet. Astrid Noack har skåret rammer for Joakim Skovgaard og udført ornamentale træskærerarbejder. til loftet i Viborg Domkirke. For Nationalmuseet har hun restaureret altertavler og prædikestole bl.a. i Tise kirke og Padborg kirke.

Da Astrid Noack i 1902 kom til København fik hun arbejde som fajancemaler, fra 1910-20 arbejdede hun som billedskærer, især for Joakim Skovgaard. I 1920 rejste hun til Paris for at deltage i genopbygningen af kirker, der var blevet skadet i verdenskrigen. I 1925 udstillede hun Siddende barn på Salon d'Automne og i 1932 vendte hun tilbage til Danmark, hvor hun arbejdede på et atelier på Nørrebro. Noacks modellerer først sine skulpturer nøgne inden de iklædes tøj, hvorved kunstværket henter sin kraft indefra.

Kirkeudsmykning, Frihavnskirken krucifiksgruppe efter tegning af Georg Jacobsen (1905), Davidskirken i København, på altertavlens ramme et krucifiks efter tegning af Viggo Madsen (1910), Det korsfæstede menneske i dormitoriet i Løgumkloster (1943-45)

Læs mere på KID