Kirkens arkitekt og kunstnere

Tilbage til forside

Andreas Lauritz Clemmensen (1852-1928)

Efter uddannelse på C.V. Nielsens Tegneskole gik Clemmesen på Kunstakademiet i København 1867-75. Efter færdiggørelsen af uddannelsen blev han ansat som tegner og konduktør hos J.D. Herholdt og Hans J. Holm.

Andreas Clemmensens skabte i tiårene omkring 1900 en senromantiske stil med et nationalt præg, samtidig blev han en af banebryderne for en større enkelhed og klarhed som reaktion på de forudgående årtiers stærkt effektsøgende og dekorationsglade arkitekturstrømning. Læretiden hos J.D. Herholdt og et Italiensophold 1880-83 har sat sig tydelige spor i Clemmensens tidlige arbejder. En studierejse til England i 1901 fik stor betydning for hans videre udvikling, idet flere af hans arbejder bærer et tydeligt engelsk præg. Kirkebyggeriet indtager en selvstændig placering i Clemmesens produktion, her anvender han overvejende en romansk stil som i Immanuelskirken, der er opført som et enkelt langhus med simple detaljer af romanske motiver i en fri bearbejdning, der skulle blive inspirationskilde for adskillige kirker de to følgende årtier. Nævnes kan også fra hans senere år Glücksborgernes kapel i Roskilde Domkirke, et lille byzantinsk inspireret centralanlæg med kuppel.

Clemmesens kirkebyggeri omfatter Øster Marie nye kirke (1887-91), Immanuelskirken på Frederiksberg (1892-93), Bispebjerg kirkegård, trækapel og hovedindgang med funktionærboliger (1902-04), nordre kapel (1910), søndre kapel (1912), Mariakirke på Vesterbro (1904-09), Glücksborgernes kapel i Roskilde Domkirke (1917-24), Blågårds kirke (1925-26). Clemmesen har desuden udført J.P.E. Hartmanns gravmæle ved Garnisons kirke (1901), Gefionspringvandet (1907, s.m. billedh. A. Bundgaard). Clemmensen har skrevet en bog om Sjællands Stiftslandsbykirker (1880 J.B. Løffler).

Kræsten Iversen (1886-1955)

Kræsten Iversen blev uddannet som maler i Kolding 1900-04, i 1904-05 gik han på teknisk skole i København hos H. Grønvold. Da Kræsten Iversen kom til København, ernærede han sig først som malersvend men fik hurtigt tilknytning til kunstnerkredse. Han fik sit gennembrud på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1919 og udstillede i 1920 på Den frie Udstilling, som han blev knyttet til resten af livet.

Studier af Delacroix og Cézanne medførte et vendepunkt i hans kompositionskunst. Loftsmalerierne i Videnskabernes Selskab og Christiansborg Slots ridder- og tronsal, vidner om hans dekorative evner og om forbilleder fra barokken. Fornyelse i hans udsmykninger ses tydeligt i freskerne til Maskinskolen, hvor symboler og motiver leder tanken hen på de italienske futurister. Blandt kirkeudsmykningerne anså han selv altertavlen i Zions Kirken i Esbjerg for en af sine bedste. Den fylder med sin dramatiske komposition og stærke grønne og blå farver hele det store kirkerum. I Sankt Nicolaj Kirke i Svendborg har han udsmykket 4 store og 4 små kirkevinduer med glasmalerier. Som udsmykningskunstner har Kræsten Iversen i sjælden grad forstået at integrere sit værk i omgivelserne.

Kræsten Iversens kirkeudsmykninger omfatter Holsted Stationsby Sankt Peders kirke (3-fløjet altertavle, 1928), Esbjerg Zions kirke (altertavle, 1930-32), Århus Riisskov kirke (3 glasmalerier 1937-38), København Blågårds kirke (2 glasmalerier 1938), Svendborg Sankt Nicolaj kirke (8 glasmalerier 1938-41), Holbæk Sankt Nicolaj kirke (6 glasmalerier 1945-1949), Kolding Sankt Nicolaj kirke (5 glasmalerier 1945-50), Holsted kirke (3 glasmalerier 1950-51), Stouby kirke (4 glasmalerier 1951-52), Rønne Sankt Nicolaj kirke (5 glasmalerier 1954-55), Fårevejle kirke (glasmalerier 1955), Tårbæk kirke (glasmalerier 1955).

Claes Baumbach (1890-1987)

Claes Baumbach er født i Trollhättan og ved elev hos billedhuggeren Bror Sahlström i Arvika 1907-10, samtidig lærte han træskæring og stenhugning hos billedhuggeren Junghänel von Richter i Göteborg. I 1910-12 gik han på Teknisk skole i København, i 1912-13 tog han undervisning hos billedhuggeren Paul Seiler i Frankfurt am Main samt hos billedhuggeren Schildhorn i München. I 1913-15 gik han på billedhuggerskolen på Kunstakademiet i København hos Utzon-Frank. Claes Baumbach har foruden kirkeinventar også udført portrætbuster i marmor og træ samt enkelte statuetter. Hans arbejder er påvirket af den Utzon-Frankske skole og udmærker sig ved et glimrende håndværk. Han havde stor betydning som konservator af ældre kirkekunst for Nationalmuseet.

Baumbach har udført krucifikser til Aarhus Domkirke, Århus Sankt Pauls kirke, Kolding Sankt Nikolaj kirke, Udby kirke, Biersted kirke, Roskilde Domkirke og København Blågårds kirke.

Mogens Henri Jørgensen (f. 1914)

Mogens Jørgensen var elev hos P. Rostrup Bøyesen i 1932-33, og gik på Kunstakademiets freskoskole i 1941 hos Elof Risebye. Under en studierejse til Paris i 1950 blev Mogens Jørgensen betaget af glasmalerierne i Sainte Chapelle. Da han vendte hjem fra Paris, henvendte han sig til Otto Norn på Nationalmuseet for at høre, om der skulle ligge nogle kirkeudsmykningsopgaver og vente. Samarbejdet med Otto Norn blev langt og lykkeligt, Mogens Jørgensen fik mange udsmykningsopgaver, som har gjort ham til en af tidens største kirkeudsmykkere. Vinduerne i Blågårds kirke minder om fascinationen fra Saint Chapelle. Lysrosen tager udgangspunkt i rosen fra Luthers signet, fra det lyse center spredes lyset og farverne. I bogen "Kunsten og kirken" (Thanning og Appel, 2005, ISBN 87-413-6439-2) skriver Mikael Wivel om udsmykningen i Blågårds kirke. I bogen "Genskær" (Poul Kristensens forlag, 1998, ISBN 87-7851-075-9) skriver Mogens Jørgensen selv om sine værker.

Mogens Jøregensens kirkeudsmykninger omfatter Gjerrild kirke antependium i gobelin (1954). Hover kirke loftkomposition (1955), Kolind kirke glasmosaikruder (1956), Lyngby Christianskirken glasmosaik (1960), Præstø kirke glasmosaik (1962), Skodborg kirke glasmosaik (1968), Rejsby kirke loftsmaleri og gobelin til alterbordet (1962), Hørby kirke antependium i gobelin (1965), Lem kirke glasmosaik i apsis (1963) Viby Fredenskirken glasmosaik i apsis (1963); Jægersborg kirke elektrisk lyskomp. som altertavle samt staffering af prædikestol (1965), Kousted kirke antemensale, Melby kirke antependium (1966), Essenbæk kirke loftmaleri i skibet (1967-68); altertavlemal. (1968), Hover K staffering af inventaret (1966), Holstebro nye kirke gobelin (1970), Viborg Vestervang kirke glasmosaik som østvæg (1970), Århus Mårslet kirke glasmosaikruder i koret (1971), Kirke Værløse kirke lyskomposition som altertavle samt glasmosaikrude i koret (1973), Frederiksberg kirke antependium i gobelin (1977), Dannemare kirke glasmosaikruder (1977-79 og 1984), Hover kirke glasmosaikrude (1980), Lisbjerg kirke glasmosaikker og antependium i koret (1982), Essenbæk kirke glasmosaikker i skibet (1985), Essenbæk kirke glasmosaik i koret, glasmal. i apsis og altertavlerose (1986), København Mariendals kirke glasmalerier i koret og gobelin over altret (1987-88), Mosede kirke glasmaleri (1991), København Blågårds kirke glasmaleri i altervæggen (1992), København Sankt Pauls kirke antependium (1992), Åbyhøj kirke glasmosaikruder (1993), København Timotheus kirke korudsmykning (1993), Frederiksberg kirke altertæppe og bryllupsløber (1993), Essenbæk kirke glasmosaikrude (1993).