Åstrup kirke

Tilbage til Liste over kirke

Åstrup kirke

Åstrup kirke

Falsters Sønder hr., Maribo amt, Lolland-Falsters stift. Fyn og Lolland-Falster. Kirken var viet til Sankt Anna i middelalderen. Kor og skib er opført i senromansk tid af munkesten, koret over dobbelt skråkantsokkel, skibet over enkelt skråkantsokkel, soklerne løber ud i hjørnelisener. Både kor og skib har rundbuefriser under gesimsen. Syddøren er stadig i brug, men noget ommuret, norddøren er delvist ødelagt af gennembrydning til vindue, men rester af portalen blev fremdraget ved en restaurering i 1984-85.

Skibets mure er blevet forhøjet i slutningen af 1400-tallet, da kirken fik indbygget hvælv. I korets sydmur ses en tilmuret præstedør. I østgavlen er bevaret et romansk vindue med rundstav fra sålbænk til sokkel. I murværket anes flere romanske vinduer. Korets østgavl har tandsnit og savskifter langs taglinierne. Tårnet er opført i gotisk tid i skibets fulde bredde, våbenhuset er ligeledes opført i gotisk tid. Tårnets gavle har etagedelte blændingsdekorationer, våbenhuset har kamtakkede højblændinger under cirkelblænding.

På skibets østgavl ses savskifte og to hoveder i relief, på korets østgavl ses et hoved over vinduet. Disse tre hoveder knytter sig til en legende om tre jomfruer, der havde været til gudstjeneste i Horbelev kirke og blev myrdet på vejen hjem, den ene ved Horbelev, den anden ved Åstrup og den tredje ved Grønsund. De tre mordere viste sig at være jomfruernes brødre, der var blevet bortført som små af nogle røvere. Ifølge legenden skulle de tre hoveder i Åstrup være de tre jomfruer, hovederne på tårnet i Horbelev skulle være de tre brødre.

Skibet set mod øst

Korsbæringen

Judas Selvmord

Den rige og den fattige mands bøn

Døbefont

Koret har fladt loft, skibet fik indbygget krydshvælv i slutningen af 1400-tallet. I korets nordvæg ses en niche delt af en dværgsøjle af kridtsten med terningkapitæl. Altertavlen fra 1838 har samtidigt maleri af Fritz Westphal. Prædikestolen i bruskbarok er skåret af Jørgen Ringnis i 1645, den svarer til prædikestolen i Toreby. I kirken ses et krucifiks fra o.1400. I tårnrummet står den gamle jernbeslåede dør fra sengotisk tid.

I 1901 afdækkede Kornerup kalkmalerier i koret, de blev atter overkalket. I 1943 afdækkede man kalkmalerier på triumfvæggen over korbuen og i 1945 i skibets hvælv, kalkmalerierne blev restaureret i 1948 af E. Lind. Over korbuen ses en Majestas, som dateres til o.1275. I skibets hvælv ses kalkmalerier fra o.1500, motiverne er scener fra Passionen og Skabelsen. Kalkmalerierne tillægges Elmelunde-værkstedet men er dog ikke helt så stilfulde som værkstedets øvrige udsmykninger, kalkmalerierne i Åstrup kan minde om Brarup-værkstedet og er muligvis et bindeled mellem disse to værksteder.

Over korbuen ses Kristus i mandorla omgivet af de fire evangelistsymboler. Mod nord og syd ses apostle i arkader. Apostelrækken er delvist skjult af de sekundære hvælv. Nord for Kristus ses Peter med nøgle, de efterfølgende kan ikke identificeres. Mod syd burde Paulus sidde nærmest Kristus, men der mangler sværd og tekstbåndet er forsvundet. På det efterfølgende tekstbånd står IUDAS, det må være Judas Thaddæus, den sidste synlige apostel har et tekstbånd, hvorpå man kan læse BARTHOLO, det må være Bartholomæus.

I skibets 1.fag i østkappen ses Korsbæringen, Kristus bærer tornekrone og blodet løber ned ad ansigtet. Simon af Kyrene bærer korset, bag Simon støttes Maria af Johannes og en kvinde, foran Kristus går en trompetspillende soldat, han følges af en håndværker med nagler og værktøj i en kurv samt Ductor, der trækker Kristus i et tov og slår med en æselkæbe, foran Kristus står en dreng på gjordbuen og vrænger. Det er bemærkelsesværdigt, at Korsbæringen har fået den vigtige plads i østkappen over korbuen. I sydsviklen ses en hjort spise af Livets træ.

I nordsviklen ses Judas selvmord. Judas har hængt sig, som det beskrives i Matthæus-evangeliet, men her er tilføjet en sjæl, der kommer ud af Judas mave. Det kunne være en henvisning til Apostlenes Gerninger, der siger, at han faldt om på marken og sprængtes. Det kunne også betyde, at Judas sjæl var så ond, at den ikke måtter komme ud gennem munden, som havde kysset Jesus.

Matthæus kap.27 v.3-5: Da Judas, som forrådte ham, så, at han var blevet dømt, angrede han og bragte de tredive sølvpenge tilbage til ypperstepræsterne og de ældste og sagde: "Jeg har syndet og forrådt uskyldigt blod." Men de svarede: "Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag." Så kastede han sølvpengene ind i templet, forlod stedet og gik hen og hængte sig.

Apostlenes Gerninger kap. 1 v. 17-19: For Judas regnedes med til os og havde fået sin lod i denne tjeneste. Han købte sig en mark for de penge, han havde fået for sin ugerning, men han styrtede på hovedet ned og sprængtes, så alle hans indvolde væltede ud. Og det blev kendt af alle Jerusalems indbyggere, så at den mark på deres sprog blev kaldt Hakeldama, det vil sige Blodmarken.

I sydkappen ses Piskningen, i sviklerne ses Kristus som Smertensmand, delvist skjult af prædikestolen, og en enhjørning. I piskningen er bødlerne udstyret med alle mulige former for pinselredskaber, ved Kristus fod står nogle køller. I tiden op til reformationen blev dyrkelsen af lidelsen stadig voldsommere, man dyrkede den lidende Kristus som Smertensmand og der kunne ikke være nok blod. Enhjørningen er ofte et Mariasymbol, der symboliserer uskyld og renhed, måske kan motivet have haft sammenhæng med en Maria-festdag. Men enhjørningen kan også være et ondt dyr, hvilket giver mere mening i forbindelse med Piskningen.

I vestkappen ses Tornekroningen, to bødler presser tornekronen ned med to stokke. I nordkappen ses Korsfæstelsen. Yderst til venstre står Høvedsmanden og peger på Kristus, i tekstbåndet står Høvedsmandens ord: "Dette var sandelig Guds søn". Foran Høvedsmanden står den blinde Longinus, som stikker lansen i Kristus side, blodet drypper ned på Longinus øje, og han bliver seende, dette blev i middelalderen tolket som kirkens fødsel. Til højre for korset ses Johannes Evangelisten støtte med Maria sammen med en kvinde, i tekstbåndet står Kristus ord til Maria: "Kvinde, se, dette er din søn." Yderst til højre står en mand med hånd under kind, hvilket symboliserer sorg, der er flere muligheder for sørgende mænd i forbindelse med Korsfæstelsen, men hanen over manden kunne hentyde til Peters fornægtelse. I østsviklen ses en mand sidde på gjordbuen og et stykke tekstil, motivet er ret fragmentarisk, men det kunne være soldaterne, som spiller terning om Kristus kappe.

I skibets 2.fag i østkappen ses Syndefaldet, slangen har kvindehår, Adam og Eva holder et æble i hver hånd, i sviklerne ses Matthæusenglen og Johannesørnen. I sydkappen ses Uddrivelsen, man an se Adam og Evas fodspor, i sviklerne ses Lukasoksen og Kvinde ridder djævel. I vestkappen sidder Adam og Eva udenfor Paradiset og sørger over den tabte lykke. I nordkappen ses Elmelunde-værkstedets yndede motiv, Den rige og den fattige mands bøn. Den rige mands tanker går til pengekisten og kødgryderne, den fattige mands tanker går til Kristus fem vunder, som bløder stærkt. I østsviklen ses Markusløven.

Den senromanske døbefont af kalksten har bægerblade på kummen, det keglestubformede skaft har vulst på overgangen til kummen, foden er enten forsvundet eller begravet i gulvet. Fonten er registreret i Mackeprang - Importerede kalk og sandstensfonte - Østlig import - Rundbuede bægerbladsfonte.